SecurityWorldMarket

22-09-2016

Autronica Group har fået ny Sales and Marketing Director Scandinavia

Pål Ottesen har tiltrådt stillingen som Sales and Marketing Director Scandinavia og i praksis overtaget posten som daglig leder i Danmark efter Jesper B. Christensen, der har været Autronica Fire and Security Danmarks General Manager siden 2010.

Pål har været ansat på Autronicas hovedkontor i Trondheim i 15 år – de seneste 4 år som Sales & Marketing Director Onshore Norway/Sweden. Ansvarsområdet udvides nu til også at omfatte Danmark.

Pål Ottesen udtaler:

”Jeg vil først og fremmest takke Jesper B. Christensen, som har været ansat i 27 år og ydet en kæmpe indsats i udviklingen af selskabet, ikke mindst i sine næsten 6 år som General Manager. Det er naturligvis en stor opgave at overtage efter Jesper, men der er et stort potentiale i Autronica Fire and Security A/S, som jeg fortsat vil arbejde på at realisere. Med virksomhedens dygtige og erfarne medarbejdere, produkter i verdensklasse og stærke kunderelationer, ser jeg meget positivt på fremtiden.”


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen