SecurityWorldMarket

20-02-2017

Assa Cliq Remote får bolig-innovationspris

Med Cliq Remote fjernopdateres nøglernes adgangsrettigheder.

Assa Cliq Remote har fået prisen Most Innovative Product of the Year ved Housing Innovation Awards 2017. Prisceremonien fandt sted ved en årlige galla i London, som bliver afholdt for at præmiere innovation inden for den britiske boligsektor.

Cliq Remote tilbyder en fleksibel løsning, som hjælper erhvervslivet med at effektivisere sine arbejdsflows, samtidig med, at løsningen giver fuld sporbarhed og sikrer mod potentielle sikkerhedsrisici. Teknikken gør det muligt for boligorganisationer at tildele adgangsrettigheder til en ejendom – uanset stedet – via fjernadgang. Hver nøgle kan programmeres og opdateres individuelt, hvilket betyder, at enkelte personer kan få adgang til de områder, som er relevante for dem ved specielle lejligheder.

Cliq Remote kan for eksempel reducere den tid, hvor ejendomme står tomme mellem ud- indflytning ved at eliminere behovet for fysiske nøgleafleveringer, og løsningen gør arbejdet lettere for vedligeholdspersonale og andre, der skal have specifikke adgangsrettigheder.

Selskaber med mange boliger kan ved hjælp af Cliq Remote reducere deres omkostninger ved hurtigere at genudleje boligerne samt forbedre arbejdsmetoder.

– Vi er meget stolte af, at Cliq Remote roses for sit innovative design og sin funktion i et for os nyt markedssegment. Vi ser frem til at arbejde videre for at skabe værdi for vores kunder, siger Ulrika Selendy, eksportchef hos Assa.

Juryen lagde vægt på den påvirkning, som teknologien indtil videre har haft på boligområdet som for eksempel for Rotherham Metropolitan Borough Council i den midtengelske by Rotherham. Her har Cliq Remote siden implementeringen for et år siden sparet cirka 40 timers arbejdstid hver uge takket være forbedret driftseffektivitet.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen