SecurityWorldMarket

08-12-2014

Årets sikkerhedselektronik er 25 milliarder dollar værd

Markedet for videoovervågningsprodukter udgør tæt ved 13,5 milliarder dollar, hvilket er en andel på 53 procent af det totale marked.

Markedet for videoovervågningsprodukter udgør tæt ved 13,5 milliarder dollar, hvilket er en andel på 53 procent af det totale marked.

Nu lancerer Ar Media International den seneste Memoori-rapport vedrørende det globale marked for adgangskontrol, indbrudsalarmer og videoovervågning. Verdensproduktionens totale værdi i fabrikspriser anslås til mere end 25 milliarder dollar.

På 239 sider og 27 diagrammer og tabeller præsenterer rapporten ”The Physical Security Business 2014 to 2018: Access Control, Intruder Alarms & Video Surveillance” alle vigtige fakta og foretager konklusioner for at give et forståeligt billede af, hvad der former sikkerhedsmarkedets fremtid.

Det fremgår, at markedet for videoovervågningsprodukter udgør nærmere 13,5 milliarder dollar, hvilket betyder en andel på 53 procent af det totale marked. Salget af adgangskontrolprodukter udgør ca. 5,6 milliarder dollar, hvilket svarer til en andel på 23 procent. Salgsværdien af indbrudsalarmer udgør tæt ved 6,2 milliarder dollar, hvilket vil sige en andel på 24 procent.

Rapporten fra 2014 viser, at det samlede produktsalg voksede med 7,5 procent. Væksten i videoovervågning steg med 9,9 procent og det samme (10 procent) for salget af adgangskontrol.

Med den igangværende trend hen imod åbne netværksbaserede ADK-systemer og udviklingen inden for biometri og komplekse identitetshåndteringssystemer vurderer Memoori, at adgangskontrol kan blive nummer ét hvad angår væksten i 2015.

Set fra et geografisk perspektiv hævder Memooris analytikere, at de udviklede markeder i Nordamerika og EU mister andele til Asien, og da især til Kina, som vil være det enkeltstående største marked i slutningen af dette årti.

Rapporten kan bestilles via Ar Media Internationals website.



Leverandører
Tilbage til toppen