Man kan i helt særlige tilfælde få politiets tilladelse, men det fremgår af forarbejderne til vagtloven, at den som udgangspunkt ikke bør gives. Vagten må gerne bevæge sig fra en kunde til en anden i gågaden eller i grundejerforeningen. Hvis man undervejs støder på noget kriminelt eller lignende, har man som sædvanlig de samme muligheder i henhold til retsplejeloven som alle andre borgere.
Men man må ikke tilbyde eller levere vagt i gågaden som produkt, ej heller bruge det som begreb i sin markedsføring. Gågade-vagt og lignende findes ikke. Man har aftale med en række butikker man leverer vagt i. Ude på gaden er man ikke vagt, men en almindelig borger, der bevæger sig fra butik til butik. Medmindre man har en af de meget sjældne tilladelser fra det stedlige politi.
Man kan både indgå aftaler i en gågade eller grundejerforening med de enkelte butikker eller boligejere og med handelsstandsforeningen eller grundejerforeningen. Det skal blot fremgå af aftalen, hvilke butikker eller hvilke boliger aftalen omfatter, hvis den er indgået med en forening. Det er jo stadig vagt i den enkelte butik eller ejendom man leverer, man kan ikke patruljere på (gå)gaden. Det er en myndighedsopgave.
SikkerhedsBranchen har indgået den aftale med Rigspolitiet, at hvis foreningen møder vagtvirksomheder, der reklamerer med gågadevagt eller lignende, så bliver det indberettet.
13-12-2010
"Gågade-vagter" eksisterer ikke
Som udgangspunkt er vagt eller "patruljering" på steder med almindelig adgang forbudt. Så længe der er tale om lokaler, altså private butikker, ejendomme m.v. kan man få tilladelse af det stedlige politi. Man kan endda en gang for alle have det som en del af ens autorisation. I de tilfælde behøver man ikke søge, hver gang man får en ny butik eller lignende som kunde, så er det en del af det man er autoriseret til. Forbuddet mod at patruljere, hvor der er almindelig færdsel, er derimod absolut. Det meddeler SikkerhedsBranchen, som har undersøgt problemstillingen hos Rigspolitiet.
Global
