13-12-2010
"Gågade-vagter" eksisterer ikke
Men man må ikke tilbyde eller levere vagt i gågaden som produkt, ej heller bruge det som begreb i sin markedsføring. Gågade-vagt og lignende findes ikke. Man har aftale med en række butikker man leverer vagt i. Ude på gaden er man ikke vagt, men en almindelig borger, der bevæger sig fra butik til butik. Medmindre man har en af de meget sjældne tilladelser fra det stedlige politi.
Man kan både indgå aftaler i en gågade eller grundejerforening med de enkelte butikker eller boligejere og med handelsstandsforeningen eller grundejerforeningen. Det skal blot fremgå af aftalen, hvilke butikker eller hvilke boliger aftalen omfatter, hvis den er indgået med en forening. Det er jo stadig vagt i den enkelte butik eller ejendom man leverer, man kan ikke patruljere på (gå)gaden. Det er en myndighedsopgave.
SikkerhedsBranchen har indgået den aftale med Rigspolitiet, at hvis foreningen møder vagtvirksomheder, der reklamerer med gågadevagt eller lignende, så bliver det indberettet.


































