SecurityWorldMarket

03-09-2007

AC Sikring vinder stor entreprise

Bent Schwartzbach

I forbindelse med en begrænset licitation på etablering af videoovervågning, har AC Sikring deltaget i licitationen omkring installering af videoovervågning i boligbyggeriet Tingbjerg i Brønshøj. Opgaven består af installering af softwarebaseret videoovervågning, som skal dække alle kælderarealer og vaskerier i flere af Tingbjergs afdelinger. Installationen vil alt i alt komme op på over 400 kameraer og anlægget skal opbygges således, at det bliver 100 procent integrerbart afdelingerne imellem.

Det er boligforeningen KAB/SAB, Tingbjerg, der har udbudt entreprisen, og her har man valgt AC Sikring A/S som leverandør ud fra pris og teknisk løsning.
Opgaven består af installering af softwarebaseret videoovervågning, som skal dække alle kælderarealer og vaskerier i flere af Tingbjergs afdelinger. Installationen vil alt i alt komme op på over 400 kameraer og anlægget skal opbygges således, at det bliver 100 procent integrerbart afdelingerne imellem.
AC Sikring har allerede stor erfaring med installering af videoovervågning i store boligbyggerier, da man tidligere har projekteret og installeret lignende anlæg i bl.a. boligbyggeriet Mjølnerparken, AKB Lundtoftegade, Vollsmose og boligforeningen Århus omegn.
-Hos AC Sikring er der naturligvis stor glæde, og vi er utrolig stolte over at have vundet hele entreprisen i Tingbjerg, udtaler Bent Schwartzbach, Product Manager, AC Sikring A/S.

Fakta om boligbyggeriet Tingbjerg
Tingbjerg er et socialt boligbyggeri opført fra midten af 1950'erne frem til starten af 1970'erne beliggende i bydelen Brønshøj-Husum i Københavns Kommune.
Tingbjerg ejes og administreres af boligforeningen KAB.
Tingbjerg er bestående af 9 afdelinger med i alt ca. 6000 beboer, fordelt på ca. 2280 husstande hvoraf ca. 34 procent af beboerne er børn og unge i alderen 0-17 år.



Leverandører
Tilbage til toppen