SecurityWorldMarket

24-08-2020

420 millioner videokameraer i Europa og Nordamerika inden 2024

Berg Insight, en førende svensk virksomhed inden for IoT-markedsundersøgelseser, har udsendt en rapport, der estimerer, at mængden af installerede videoovervågningskameraer i Europa og Nordamerika vil vokse med 18,1 procent om året fra 183 millioner enheder i 2019 til 420 millioner enheder i 2024.

Rapporten fokuserer på fem anvendelsesområder: overvågning i byområder; kommercielle bygninger og industriel overvågning; smart home sikkerhedskameraer; kropsbårne kameraer; og videotelematik til erhvervskøretøjer.

Rapporten fokuserer på regionerne Nordamerika og Europa, og her tegner Nordamerika sig for næsten 70 procent af de installerede kameraer i 2019. I dag er overvågning i byområder, erhvervsbygninger samt industriel overvågning det største segment med 60,1 procent af de installerede kameraer. Berg Insight har fundet ud af, at kameraer i smarte hjem er det næststørste segment og tegner sig for 38,4 procent af kameramængden. Videotelematik til erhvervskøretøjer og kropsbårne kameraer er mindre segmenter, der repræsenterer henholdsvis ca. 1,1 procent og 0,4 procent.

Videokameraer tilsluttet via mobilnetværk er ikke så stort et område hovedsageligt på grund af krav til båndbredde og pålidelighed, men med introduktionen af 5G-netværk, der i øjeblikket rulles ud over Europa og Nordamerika, antages antallet af videokameraer med mobilforbindelse at vokse hurtigt. Berg Insight forudsiger, at denne sektor vil vokse til en CAGR på 40,7 procent fra 3,7 millioner enheder i 2019 til 20,4 millioner enheder i 2024.

5G-kommunikationsteknologi vil få en stor indflydelse på alle de videokamerasegmenter, der er dækket af undersøgelsen, og teknologien vil også resultere i en række nye brugsområder. Det vil fremover blive muligt at installere videoovervågningssystemer også på meget fjerntliggende eller vanskelige steder. Og med hensyn til kropsbårne kameraer kan de give politibetjente og andre brugere data i realtid, der kan være afgørende for deres arbejde.

Martin Backman, IoT analytiker hos Berg Insight, siger, at leverandører af videokameraer nu øger deres bestræbelser på at tilbyde en række 5G-videokameraer i den nærmeste fremtid.

- Markedspotentialet for alle videokamerasegmenter er enormt, da nye gennembrudsteknologier som kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse vil blive anvendt i større skala, siger Backman.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen