22-03-2011
4 kanals fjernstyring over GSM-nettet med kvittering
For eksempel kan ”sender GSM-IO-T” være tilsluttet 4 kontakter/trykknapper, mens ”modtager GSM-IO-T” er tilsluttet 4 lamper – det kan i stedet være varmeapparater, motorer, pumper eller lignende.
Formålet med eksemplet er at overføre op til 4 uafhængige digitale tilstande – i dette eksempel 4 kontakter med indbygget lys via GSM-nettet til 4 lamper.
Ved at trykke på én af kontakterne vil ”sender GSM-IO-T” sende en SMS besked til ”modtager GSM-IO-T”.
Den aktuelle relæudgang vil blive aktiveret og tænde eller slukke lampen, som er forbundet til relæet.
Efter udført handling vil ”modtager” sende en SMS kvitteringsbesked til ”sender”, som f.eks. kan aktivere lampen i den respektive kontakt. Kommunikationen mellem de 2 GSM-IO-T er korte selvvalgte SMS beskeder.
GSM-IO-T enhederne kræver kun et almindeligt GSM-abonnement eller taletidskort.

































