SecurityWorldMarket

18-07-2009

250.000 kroner skal sikre Hjerl Hede museum mod brand

Trygfonden har givet Hjerl Hedes Frilandsmuseum en gave på 250.000 kroner, der er øremærket til brandsikring på museet.

Pengene skal bruges til konkrete brandsikringsprojekter, som museet er i gang med. Museet skal blandt andre brandsikre en ny malerkabine, som skal bruges til sprøjtemaling. Der er også nogle kontorer, som skal flyttes fra den gamle kontorbygning til det nye visitorcenter, og endelig mangler bødkerværkstedet brandsikring.

Kilde: Dabladet Onsdag



Leverandører
Tilbage til toppen