Opfindelser genereret af kunstig intelligens kan patenteres, fastslår Bundesgerichtshof, Tysklands højeste civile domstol. Denne beslutning løser en splittelse mellem de tyske føderale appelretter, som har haft forskellige holdninger til problemstillingen.

Sagen er en del af Artificial Inventor Project – et globalt initiativ til at forsøge at patentere AI-genererede output, ledet af professor Ryan Abbott fra University of Surrey.

Den tyske beslutning står i kontrast til lignende sager anlagt af professor Abbott og hans team i jurisdiktioner som i USA, hvor der kræves en naturlig person – et menneske – til at yde et væsentligt bidrag til en opfindelse, for at den kan patenteres. Tidligere i år afgjorde Storbritanniens højesteret, at hvis en AI genererer en opfindelse, er den iboende ubeskyttelig.

Professor Abbott hilser den tyske beslutning velkommen og siger:

- Bundesgerichtshof har bekræftet, at en AI-genereret opfindelse kan beskyttes, og at en naturlig person kan navngives som opfinder, selvom AI er blevet brugt til at generere opfindelsen. At en kunstig intelligens genererer en opfindelse, retfærdiggør ikke afvisningen af en patentansøgning.

- Vi har alle set, hvor hurtigt generative AI-produkter har udviklet sig over de seneste to år, og det er afgørende, at vores love opdateres for at følge med de uforudsete ændringer, som disse teknologier vil medføre, siger Abbott.

I Tyskland havde tidligere domstolsafgørelser henholdsvis omstødt og stadfæstet den tyske patentmyndigheds beslutning om at afvise to forskellige patentansøgninger for AI-genererede opfindelser.

Patentet i denne sag er for en fødevarebeholder designet ved hjælp af ”fraktal geometri”, som involverer komplekse mønstre, der gentages i forskellige skalaer. Denne beholder blev skabt af en kunstig intelligens ved navn DABUS, hvilket står for "Device for the Autonomous Bootstrapping of Unified Sentience."