SecurityWorldMarket

18-04-2019

Schneider forhandler om at sælge Pelco til private equity-selskab

I 2007 købte Schneider Electric det amerikanske videoovervågningsfirma Pelco for 1,22 mia. USD. Tanken var, at virksomhedsovertagelsen skulle supplere Schneiders bygningsutomations-aktiviteter.
For nylig indledte Schneider forhandlinger om at sælge Pelco til Transom Capital Group, et amerikansk private equity firma.

Grundlagt i Fresno, Californien, i 1957, var Pelco oprindeligt specialist indenfor pan-tilt-enheder og joysticks. I 1987 blev virksomheden erhvervet af David McDonald, som i begyndelsen af det 21. århundrede tog Pelco til en verdensledende position med hensyn til videoovervågningsudstyr.

Omsætningen er styrtdykket

Da Schneider købte Pelco, rapporterede det amerikanske selskab en nettoomsætning på 506 mio. dollar for regnskabsåret 2006. I 2018 var omsætningen nede på 185 mio. dollar, og antallet ansatte var 478.

Ingen god kamp

Schneiders ejerskab har ikke været særlig godt for Pelco. Og for Schneider blev købet af Pelco aldrig det, man havde regnet med. Synergierne blev ikke til virkelighed. Matchet var simpelthen forkert. Der er flere grunde til, at det var en dårlig beslutning fra Schneider Electric at købe Pelco.

Specielt miljø

For det første var Pelco en iværksætterledet amerikansk virksomhed - stærkt præget af ejeren David McDonald (som i øvrigt døde i begyndelsen af 2019). Han var en stor patriot i amerikansk stil og byggede sit eget 9/11 mindesmærke i fabriksområdet i Californiens by Clovis, hvortil virksomheden var flyttet. Alle fabrikkens medarbejdere havde et amerikansk flag på deres ensartede skjorter, og de ansatte blev belønnet af ledelsen efter et sindrigt system baseret på arbejdspræstationer samt sygefravær. De point, man optjente, fungerede som en slags valuta, som man kunne købe for i selskabets udvalg af butikker og servicetilbud - for eksempel et rejsebureau. Sektlignende forhold eller ej, så er opfattelsen blandt branchefolk i hvert fald, at de fleste medarbejdere trivedes og følte sig værdsat.

Dyre kunde-events

McDonalds ledelse var præget af en langvarig kundeservice. Loyalitet var også meget baseret på producentens sociale pleje af sine kunder. Et godt eksempel på dette er Pelcos årlige festligheder i Las Vegas, på ISC West Security Fair. Det var en mildest talt ekstravagant begivenhed, som fandt sted i en af spillebyens eksklusive natklubber, og som samlede hen ved tusind gæster hver gang. Og flere mennesker ønskede at komme. I et par år holdt Pelco også en lignende begivenhed for sine europæiske kunder på Hilton i Birmingham på Ifsec Fair. Der har aldrig været tilsvarende kunde-events i branchen.

På den baggrund blev det ikke let for Schneider Electrics at gennemføre sin mere tilbageholdte, europæiske virksomhedskultur, og det blev næsten et chok for både medarbejdere og kunder, der var vant til David Mcdonalds højst personlige måde at køre Pelco på.

Analog verdensleder

En anden grund til, at Schneider ikke lykkedes med Pelco, er, at det amerikanske selskab var langt bagefter med hensyn til IP-teknologi. Det var på markedet for analog videoovervågningsteknologi, at selskabet havde sin store kundebase. Og dér forblev virksomheden for længe, siger mange analytikere, der også hævder, at Pelco havde nået sit højdepunkt, da Schneider erhvervede virksomheden i 2007. Netværksteknologien var begyndt at få fart, men Pelco var ikke med på toget. Virksomhedens bidrag var yderst beskedent og omhandlede hovedsageligt hybridteknologi, som et VMS-system, der kunne digitalisere Pelco-kameraernes analoge signaler. Det tog mange år, før Pelco havde et stærkt produktsortiment indenfor netværksbaseret videoovervågning.

Feljkøb

Så Pelco var et fejlkøb fra Schneider Electrics side, både kulturelt, teknologisk og kommercielt. Der har flere gange været røster fremme om, at Schneider skulle have forhandlet om at sælge Pelco, men det er blevet ved rygter og mulige forhandlinger. Pelco er forblevet en del af Schneider Electric. Men nu ser det ud til, at der bliver tale om et salg.

Køberen, Transom Capital Group, er et Los Angeles-baseret private equity firma, der investerer i mellemstore virksomheder. Købsprisen er hemmelig, men Schneider har meddelt, at handlen vil resultere i et tab på op til 250 mio. euro.

Text: Lennart Alexandrie


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen