SecurityWorldMarket

12-05-2024

Sådan brandsikrer man historiske bygninger ved renovering

Renovering af Aalholm Slot: Flere af trapperne er i åben forbindelse med de øvrige rum og er desuden beklædt med masser af træ. Foto DBI.

Hvordan bevarer man historiske bygningers oprindelige karakter og opfylder samtidig nutidens brandkrav, når bygninger undergår renovering? Det svarer brandrådgiver Lars Vædeled Roed fra DBI og arkitekt Margrét Matthíasdóttir på i denne artikel – og sidstnævnte fortæller mere på konferencen ’Branddagen’ senere i maj måned.

Når bygninger bliver renoveret, træder de gamle brandkrav fra tiden, hvor bygningen blev opført, ofte ud af kraft og erstattes af reglerne i det aktuelle bygningsreglement. Det gælder også for bevaringsværdige og fredede bygninger, hvor det kan være en svær balancegang at leve op til nutidige brandkrav og samtidig tage hånd om bygningens bærende bevaringsværdier.

- Brandkravene i BR18 udløses typisk, hvis der ved renoveringen er tale om en ændring i anvendelse, personbelastning eller flugtvejssystemet. Det er der ofte, så derfor skal der i mange tilfælde en certificeret brandrådgiver på, som arbejder i samråd med arkitekten, fortæller Margrét Matthíasdóttir, der er arkitekt hos Over Byen Arkitekter og specialiseret i renovering af bevaringsværdige og fredede bygninger.

- Det vil ofte være en brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3/4 og dermed har et større råderum, end de præaccepterede løsninger i brandklasse 2 tillader. Skal der værnes om bygningens historiske særpræg, kan man nemlig være nødt til at finde alternative løsninger, siger Margrét Matthíasdóttir og uddyber:

- Det gælder om at se på, hvor opfyldelse af brandkravene gør mest ’ondt’ på bygningen og overveje, om kravene evt. kan fraviges, eller der kan kompenseres med tiltag, som i mindre grad går på kompromis med bevaringsværdierne uden heller at gå på kompromis med personsikkerhed og indsatsforhold. På den måde bliver det hele tiden en afvejning af brandsikkerhed holdt op imod værdisikring af bygningen og bevarelse af kulturarv. Så der skal tænkes kreativt og samtidig findes et fornuftigt niveau af både aktiv og passiv brandsikring, siger hun.

Konkrete tiltag

En af de typiske udfordringer under renovering er brandsektioneringen i bygningen. For ældre bygninger har ofte ikke de samme brandsektionsadskillelser som nutidens byggeri.

Brandsikring af de historiske døre er en gennemgående problematik ved brandsikring af bygningen.

- I forhold til de brandmæssige adskillelser er det igen et spørgsmål om, hvor lidt man kan klare sig med i forhold til sikkerheden, og hvor meget man skal gøre for at opnå en løsning, som alle kan være tilfredse med. Under renoveringen af Aalholm Slot har vi f.eks. sektioneret alle flugtveje til det fri og etableret dynamisk flugtvejsbelysning og et ABA-anlæg med tone/varsling. Dermed undgik vi brandsektionering andre steder i bygningen, fortæller Margrét Matthíasdóttir og fortsætter:

- Desuden er sprinkleranlæg en mulighed. Udfordringen med sprinkling er dog, at det er både dyrt og meget gennemgribende at installere i bygningen. I nogle tilfælde kan man derfor vælge at sprinkle dele af en bygning, f.eks. i områder uden redningsåbninger. I hvert fald er det relevant at begrænse sprinkling til de zoner, som er absolut nødvendige at beskytte og integrere anlægget så godt som muligt.

- Herudover kan man anvende rumslukningsanlæg med inert gas, som er en ugiftig gas, der blæses ud i rummet ved aktivering af anlægget. Gassen sænker iltindholdet i rummet til et niveau, så en begyndende brand kvæles, uden at der opstår risiko for iltmangel hos mennesker. Det er en metode, der oprindeligt er opfundet til brug i serverrum, men ikke er så udbredt endnu, så her ligger bestemt et stort potentiale i forhold til fredede bygninger, siger Margrét Matthíasdóttir.

En svær øvelse

Også ifølge Lars Vædeled Roed, der brandteknisk rådgiver hos DBI (Dansk Brand og sikringsteknisk Institut) og certificeret i brandklasse 3/4, er det en vanskelig øvelse at tage hensyn til brandkrav og kulturarv på én og samme gang, når man renoverer historiske bygninger.

- Som udgangspunkt vil det være naturligt at kigge på muligheden for brandsektionsadskillelser og aktive brandsikringsanlæg. Ødelægger dette bygningens historiske udtryk for meget, kan kravene evt. fraviges, hvis personbelastningen f.eks. forbliver den samme ved renoveringen, siger Lars Vædeled Roed og fortsætter:

- Men også flugtvejssystemet er en udfordring ved renovering af ældre bygninger, da man før i tiden ikke havde de beskyttede gang- og trappearealer, som vi bygger med i dag, men i højere grad havde halvåbne trapperum. Reglerne for flugtvejssystemet er ikke altid mulige at fravige, og så må man tænke i kompenserende tiltag som f.eks. ABA-anlæg kombineret med et tone-varslingsanlæg. Man kan dog også tilføje flugtvejsbelysning, selvom det faktisk heller ikke altid er muligt, hvis der f.eks. er tale om en fredet bygning.

- Så det er på ingen måde nogen nem opgave og kræver ofte et tættere samarbejde mellem arkitekt og brandrådgiver end ellers. Men vi gør det så godt, vi kan, og må bare stille os tilfredse med, at brandsikkerheden i det mindste bliver bedre, end den var før renoveringen, fastslår Lars Vædeled Roed.

Konferencen Branddagen

På Branddagen, som afholdes af DBI og Molio i henholdsvis Middelfart og Hvidovre den 15. og 16. maj, fortæller Margrét Matthíasdóttir om renovering af historiske bygninger. Hun er facilitator på en workshop, der fokuserer på balancegangen mellem brandkrav og bevarelse af bygningers historiske karakter, og beretter desuden om de konkrete løsninger, som bliver anvendt under renoveringen af Aalholm Slot.
Konferencen henvender sig til arkitekter, konstruktører og ingeniører, der arbejder med design af brandsikre bygninger og konstruktioner. Branddagen er også tiltænkt undervisere ved tekniske læreanstalter samt byggesagsbehandlere, der skal være med til at sikre, at de byggede bygninger rent faktisk lever op til gældende brandkrav.



Leverandører
Tilbage til toppen