SecurityWorldMarket

01-10-2018

Politiets ledelse vil ikke kendes ved den private sikkerhedsbranche

Kasper Skov-Mikkelsen.

Under rubrikken ”Det store politiparadoks” udtrykker SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen, i sin leder i avisen Security Users kommende nummer, sin store undren over, at politiets øverste ledelse igen og igen undlader at gøre brug af private vagtfolk. ”Både sagen om arrestanttransporter og den øverste politiledelses faste forsæt om at sno sig udenom vagtbranchen er så absurd, at man kan fortabe sig i detaljerne i timevis”, skriver Skov-Mikkelsen i sin leder, som vi her bringer i sin helhed.

”Forholdet mellem sikkerhedsbranchen og Politiet har udviklet sig til et for mig uforståeligt paradoks: På den ene side er branchen Politiets bedste hjælp, på den anden side vil de helst ikke kendes ved os.

Spørger man den operative del af Politiet – fra den såkaldt almindelige betjent helt op til politiinspektøren – er der ingen tvivl om, at sikkerhedsbranchen er uundværlig for Politiets arbejde. Det gælder vægteren, der observerer og melder om afvigelser fra normalbilledet i et velkendt lokalområde; det gælder tekniske hjælpemidler, som hjælper Politiet i efterforskning og detektering af ulovligheder, og endelig gælder det naturligvis også den basale sikring, der gør de kriminelles arbejde sværere og Politiets lettere. Takket være sikringsniveauerne er antallet af indbrud i erhverv for eksempel faldet med hele 65 % siden 2010. Det er svært at forestille sig, at Politiet her i 2018 oveni terrortrussel og bandeproblemer også skulle slås med over 100.000 indbrud om året, som da indbrudsplagen var værst.

Især på Københavns Vestegn høster vi de gode resultater af et tæt samarbejde mellem branchen og det operative politi. Her har vi siden 2011 arbejdet målrettet på at udveksle observationer, gennemføre fælles indsatser og udbygge forståelsen mellem politifolk og især vagter. Det fører til konkrete resultater i hverdagen, for vagter har været med til for eksempel at afsløre narkotikakriminalitet, fange indbrudstyve og til at finde bortgåede demente personer. Samtidig skaber det langt større forståelse mellem faggrupperne, så vagterne på Vestegnen er blandt andet blevet bedre til at bevare gerningssteder, mens Politiet er blevet mere opmærksomme på at bruge vagternes lokalkendskab og observationer. Faktisk er samarbejdet på Vestegnen blevet så godt, at sikkerhedsbranchen her i efteråret er inviteret med i en stor øvelse, hvor samfundets beredskab kommer på prøve.

Når nu vi kan alt det sammen, så er det næsten ubegribeligt at Politiets øverste ledelse helst vil lade som om sikkerhedsbranchen ikke eksisterer. Det er ikke desto mindre den virkelighed, vi igen og igen bliver konfronteret med. Vi tilbød allerede i 2015 vores hjælp med både beskyttelse af terrorudsatte mål og bevogtning af den dansk-tyske grænse, men blev ignoreret til fordel for militær og de nye politikadetter.

Jeg vidste altså godt, at sikkerhedsbranchen ikke er Rigspolitiets eller Justitsministeriets foretrukne løsning i trange tider, men det seneste tiltag for at komme udenom os har for en gangs skyld gjort mig mundlam.

De fleste har nok set Kriminalforsorgens reklamer for den nye transportbetjentuddannelse – en toårig uddannelse, der er blevet oprettet, fordi Kriminalforsorgen står for at overtage Politiets opgave med arrestanttransport. Et træk, der kommer i kølvandet på en analyse foretaget af Rigspolitiet, hvor man netop selv så på, om der er opgaver, der egner sig til at udlicitere. Man kom frem til, at arrestanttransport var et oplagt emne og undersøgte både mulighederne for at lade opgaven glide over til Kriminalforsorgen og at udlicitere opgaven til private sikkerhedsvirksomheder. Analysen konkluderede, at det vil være billigst at udlicitere til private, der selvfølgelig ville være i stand til at tage opgaven på sig.

I stedet valgte man altså at bekoste en helt ny uddannelse og kampagner for at hverve folk til uddannelsen, og jeg tør slet ikke gætte på, hvad det har kostet af skattekroner og embedsmandstimer at gøre alt det bare for at snige sig udenom at bruge den billigste og bedste løsning, som oven i købet kunne skabe private arbejdspladser og større omsætning i erhvervslivet.

Jeg kunne blive ved, for både sagen om arrestanttransporter og den øverste politiledelses faste forsæt om at sno sig udenom vagtbranchen er så absurd, at man kan fortabe sig i detaljerne i timevis. Men i stedet vil jeg slutte af med en opfordring til Politiets øverste ledelse – Rigspolitiet og Justitsministeriet: Prøv da at lytte nedad i systemet. Hør lidt om, hvor godt et samarbejde der kan eksistere mellem politi og sikkerhedsbranche. Hvor meget længere, vi kunne komme sammen. Hvor mange ikke-politimæssige opgaver, jeres folk bruger tid på, når de lige så vel kunne udføres af vagter og andre sikringsprofessionelle. Sådan som det sker i både Norge og Sverige. I risikerer kun at opdage, at tingene bliver bedre både for jeres pressede folk og for danskernes tryghed.”

Af Kasper Skov-Mikkelsen

Avisen Security User kan snart læses på https://www.securityuser.com/dk/Nyheder


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen