SecurityWorldMarket

25-12-2021

Ny brandsynsbekendtgørelse pr. 1. januar

Beredskabsstyrelsen har i 2021 gennemført en større revision af brandsynsbekendtgørelsen og udarbejdet et udkast til en ny brandsynsvejledning.

Brandsynsområdet har de seneste år gennemgået en del forandringer, og der var derfor behov for et servicetjek af regler og praksis, ikke mindst i lyset af det politiske ønske om at overføre de driftsmæssige krav fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen.

Beredskabsstyrelsen har i 2021 gennemført en større revision af brandsynsbekendtgørelsen og udarbejdet et udkast til en ny brandsynsvejledning. De kommunale redningsberedskaber har løbende været inddraget i arbejdet og har ifølge styrelsen ydet et meget væsentligt bidrag.

Ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse giver sammen med den kommende vejledning landets brandsynsmyndigheder et essentielt og mere tidssvarende værktøj til at gennemføre brandsyn. Samtidig udgør den nye bekendtgørelse også en milepæl i arbejdet med implementering af anbefalingerne i rapporten med konkrete anbefalinger til videreudvikling af brandsyn, som er forankret i det Permanente Samarbejdsforum vedr. brandforebyggelse.



Leverandører
Tilbage til toppen