SecurityWorldMarket

Heras åbner afdeling i Slagelse

Paw Jensen foran den ny afdeling i Slagelse.

Derfor åbner Heras nu en ny afdeling i Slagelse med fokus på låseservice. Afdelingen skal styrke virksomhedens position på Sydvestsjælland. Paw Jensen bliver afdelingsleder.

Den nye afdeling åbnede den 21. september og skal sikre en tættere tilstedeværelse over for eksisterende og nye kunder i området. Valget af Slagelse er ikke tilfældigt. Heras har allerede kunder på hele Sydvestsjælland, blandt andet boligselskaber, og en del af kundegrundlaget strækker sig fra Korsør mod Lolland og over mod Fyn.

– Vi har gennem længere tid fået flere forespørgsler fra kunder på Sydvestsjælland, som gerne vil have os tættere på. For eksempel har boligselskaber efterspurgt en lokal løsning, hvor deres beboere selv kan hente nøgler. Slagelse ligger samtidig centralt i forhold til mange af de kunder, vi allerede har i området, siger Paw Jensen, der bliver afdelingsleder for Slagelse.

Paw Jensen har 21 års erfaring fra sikringsbranchen og har siden 2019 stået i spidsen for Heras' afdeling i Kalundborg. Her begyndte han alene, men afdelingen voksede på fire år til ti medarbejdere. Nu skal erfaringerne bruges til at bygge den nye afdeling op i Slagelse.

Den nye afdeling skal fungere som et lokalt servicepunkt med mulighed for rådgivning, materialehåndtering og hurtigere respons på kundeopgaver. Afdelingen skal blandt andet håndtere mekaniske låse, adgangskontrol (ADK), alarmanlæg og TV-overvågning (TVO).

Den europæiske sikkerhedskoncern Heras omfatter i Danmark bl.a. KIBO Sikring, A/H Låsemontage, Elsec, SER Hegn, Moosdorf Hegn og Stentoft Hegn.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen