- Dronerne er et paradigmeskifte. De ændrer fundamentalt ved den måde, vi skal tænke sikkerhed. Lige siden de første ringborge har vi haft en tro på, at hvis vi bare byggede forsvarsværker, som var tilstrækkeligt brede og høje, så var vi sikre. Men man kan ikke på samme måde opdele luftrummet med fysiske forhindringer, konstaterer Troels Boe.

Han er til daglig fuldmægtig i Trafikstyrelsen, men det er igennem sin Master i international sikkerhed og folkeret, hvor har han skrevet speciale om dronesikkerhed, at han beskæftiger sig med de udfordringer, som civile droner giver i takt med det, han kalder “demokratiseringen af luftrummet”. Nemlig at vi er gået fra, at al flyvende mekanik har været betragtet som luftfart med deraf følgende regulering, til at alle og enhver – som tyskeren – kan købe en drone og skabe ravage. Utilsigtet eller tilsigtet.

Droneangreb på Christiansborg

Han argumenterer for, at man som en konsekvens af dronerne bliver nødt til at se på sikkerheden i 3D i stedet for 2D – i volumen i stedet for plan.

- Svenskerne kunne gå over isen og angribe danskerne i 1600-tallet, fordi adskillelsen af landområder – vand – frøs til is og i stedet forbandt dem i ét plan. Tilsvarende fjerner man nu adskillelsen mellem to volumener, når man f.eks. åbner et vindue. Dvs. den volumen, man befinder sig i, og den største volumen, der findes, himlen udenfor. Og droner bevæger sig igennem volumener, siger Troels Boe og nævner Christiansborg som et eksempel:

- Der er opstillet store granitkugler som værn mod terror, men det beskytter igen kun i ét plan. I sommervarmen står vinduer i bygningen på vid gab, så en drone potentielt kan flyve ind og forårsage skade, siger han.

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad en drone og en habil dronefører potentielt kan gøre på Christiansborg eller i en hvilken som helst anden bygning, som ikke er hermetisk lukket. En drone kan transportere en sprængladning, den kan affotografere dokumenter, som ligger frit fremme, eller den kan lande et diskret sted og oprette et falsk trådløst netværk til opsnapning af login etc. eller transmittere fortrolige samtaler via en mikrofon.

Fængsler står magtesløse

Netop transport af genstande er et efterhånden velkendt problem for fængsler, hvor droner bliver brugt til at flyve f.eks. mobiltelefoner over hegnet til indsatte.

- Det er så godt som umuligt at dæmme op for, siger CTO Toke Kristian Suhr fra Droner.dk, som sælger droner og udbyder droneuddannelser.

Som fagmand ved han, hvad civile droner er i stand til nu til dags, og han har derfor rådgivet danske fængsler om sikring mod droner. Men selv topsikrede fængsler med høje hegn og stærke mure må give op over for droner på et par kg.

- Nogle fængsler har en frekvensscanner, som udløser en alarm, hvis en drone overflyver fængselsarealet. Men selvom den kan pege fængselspersonalet i retning af, hvor dronen og potentielt også droneføreren befinder sig, så bliver informationen brugt reaktivt til at nedlukke og gennemsøge den fængselsblok, hvor genstanden fra dronen kan være kommet ind. Sådan en transport med en drone går simpelthen så stærkt, at personalet ikke kan nå at reagere, mens den sker, siger Toke Kristian Suhr.

Færdselslov for droner

Fra udlandet har han set mange kreative løsninger, som skal uskadeliggøre droner – herunder net, som bliver skudt afsted, og træning af ørne til angreb på droner. Men ifølge Toke Kristian Suhr er det kun frekvensjamming og dermed afbrydelse af droneførerens kontrol af dronen, som fungerer i praksis.

- Men jamming er ikke tilladt af myndighederne, og i øvrigt er det ingen garanti for, at dronen ikke finder vej alligevel – selv ikke, hvis man tilmed forstyrrer GPS-signalet. Udviklingen går rivende stærkt, og forsvarsindustrien har udviklet droner, som selv kan finde vej ved genkendelse af omgivelserne, siger Toke Kristian Suhr.

Troels Boe opsummerer det sikkerhedsproblem, som droner udgør:

- De er svære at opdage og nærmest umulige at imødegå. En håndfuld civile og militære lufthavne har radar og fast bemanding til at opdage droner, men resten af Danmark er et sort kort. Hvis en borger ringer til politiet, fordi en drone f.eks. flyver ulovligt over et sommerhusområde, er det usandsynligt, at politiet kan nå at lokalisere eller eftersætte den, før dronen er væk igen, siger Troels Boe og anbefaler, at man i første omgang ser på, hvordan man bedre kan uddanne de droneførere, som ikke har onde intentioner, og som står for størstedelen af de hændelser, der er med droner i Danmark.

- Men kategoriseringen som luftfart er fortsat fremmed for mange brugere, der intetanende kan komme til at forbryde sig mod luftfartens principper. En anden løsning er at se mere holistisk på de muligheder og udfordringer, der følger med droneteknologien. Et godt sted at starte vil være en grundig opdatering af den nationale dronestrategi fra 2016, der for længst er blevet overhalet af virkeligheden, foreslår Troels Boe, der er en af talerne på DBIs konference Securitydagen 2022, som finder sted den 6. oktober. Mere info her.