SecurityWorldMarket

13-12-2024

Carrier fuldender salg af brandforretning til 3 mia. dollars

Carrier Global Corporation, en global leder inden for intelligente klima- og energiløsninger, har nu afsluttet salget af sin brandforretning til kommercielle og private kunder til et datterselskab af Lone Star Funds for tre milliarder USD. Tidligere har Carrier solgt sin brandalarmsforretning til industrielle applikationer samt sin adgangskontrolforretning.

- Salget af vores brandforretning til kommercielle og private kunder er det sidste skridt i vores strategiske porteføljetransformation. Det forenkler og fokuserer vores virksomhed yderligere og styrker vores globale lederskabsposition inden for intelligente klima- og energiløsninger, udtaler Carriers bestyrelsesformand og CEO David Gitlin.

- Når vi går ind i 2025, har vi et skarpt fokus på vores kunder, vækst, innovation og eksekvering. Vi er dybt engagerede i at levere enestående værdi til vores kunder, aktionærer og medarbejdere som en virksomhed med højere vækst, dedikeret til at forbedre liv og skabe en mere bæredygtig verden for fremtidige generationer.

Dagens afslutning markerer kulminationen på Carriers strategiske porteføljetransformation, som også inkluderede opkøbet af Viessmann Climate Solutions samt frasalg af selskabets forretninger inden for industriel brandbekæmpelse, adgangsløsninger og kommerciel køling.

Carrier planlægger at bruge de anslåede 2,2 milliarder USD nettoindtægter fra salget af brandforretningen til aktietilbagekøb, herunder mindst én milliard under et accelereret aktietilbagekøbsprogram.

Goldman Sachs & Co. LLC og J.P. Morgan Securities LLC fungerer som finansielle rådgivere for Carrier, mens Paul, Weiss, Rifkind, Wharton & Garrison LLP og Linklaters LLP yder ekstern juridisk rådgivning.



Leverandører
Tilbage til toppen