AI's svagheder

AI-teknologien har medført store forbedringer, men der findes situationer, hvor AI-baseret kameraovervågning ikke er helt pålidelig. Gustav Norvik er forsigtig med at fremhæve svagheder, men påpeger, at AI er udviklet til at opdage menneskelignende skikkelser og ignorere det, der ikke ligner mennesker.

– Hvis en tom opbevaringskasse til havemøbler blæser gennem billedet på grund af kraftig vind, hvilke forventninger skal vi så have til AI'en, spørger han.

AI's styrker

Til gengæld er AI-baseret videoanalyse effektiv under gode lys- og billedforhold, og hvor der ikke er meget anden bevægelse i billedet, såsom vegetation, billygter, refleksioner i vandpytter og lignende. Når mennesker og køretøjer skal detekteres, gør optiske AI-kameraer ifølge Gustav Norvik et særdeles godt arbejde set i forhold til investeringen.

Når store områder skal overvåges, kan det være omkostningseffektivt at kombinere en radarsensor og et PTZ-kamera.

– Radaren leder og henleder PTZ-kameraets opmærksomhed og styrer det hen mod den registrerede bevægelse. Analysen i PTZ-kameraet afgør derefter, hvordan den bevægelse, som radaren har registreret, skal klassificeres, siger han.

Dronedetektion

Hos Securitas Technology oplever man en stigende bekymring over uautoriserede droner over eksempelvis industriområder, energianlæg og kritisk infrastruktur. Samtidig ser man en voksende vilje til at tage kontrol over situationen, hvilket har ført til øget efterspørgsel efter dronedetektion.

– Stadig flere har fået en god forståelse for, hvad det handler om, og hvilke muligheder der findes. De RF-baserede systemer begynder at blive omkostningseffektive, og jeg oplever større interesse for dem end for de ofte mere omkostningstunge radarbaserede systemer, siger han.

Stort behov for information om droner

Gustav Norvik mener desuden, at organisationer ofte ønsker statistik over, hvornår, hvor og hvordan droner flyver ind over deres områder.

– Jeg oplever, at de organisationer, der virkelig har tænkt dette igennem, bevæger sig væk fra tanken om at "stoppe" dronen og i stedet fokuserer på at få overblik over, hvornår, hvor og hvordan der flyves.

– Selvfølgelig findes der kunder, som ønsker at reagere i realtid og har behov for at forsøge at fjerne eller stoppe dronen. Men de brugere, der har disse behov, støder samtidig på de begrænsninger, som RF-teknologien medfører.

Hans råd til dem, der ønsker at stoppe en drone eller en indtrængen, er at fokusere på at konfrontere piloten – eftersom systemerne kan angive pilotens position – frem for at jamme eller skyde dronen ned, hvilket også kan være juridisk problematisk.

Om patruljerende droner

Parallelt med diskussionen om dronetruslen diskuteres også brugen af droner som en del af sikkerhedsløsningen, hvor de helt autonomt patruljerer perimeteren. Men her findes der udfordringer i forhold til lovgivningen.

– Reglerne betyder, at den autonome drone kun må flyve over egen perimeter. Jeg har oplevet eksempler, hvor meget store industriområder er opdelt af offentlige veje. Her er det ulovligt for dronen at krydse den offentlige vej, og dermed halveres det område, som dronen kan dække.

Derudover er omkostningerne ved patruljerende droner en udfordring. Slutbrugernes business case er ofte svær at få til at hænge sammen med de nuværende priser på autonome dronesystemer.

– Vinter og andet hårdt vejr udfordrer systemets pålidelighed, hvilket betyder, at man stadig må have en beredskabsplan med vagter. Det eksisterende sikkerhedsniveau kan derfor sjældent erstattes fuldstændigt, men kan derimod suppleres med patruljerende droner, afslutter Gustav Norvik.