SecurityWorldMarket

07-09-2023

Sikkerhedsmesse fik stor besøgsfremgang

Projektleder Charlotte Buus

Danish Security Fair, der fandt sted i Messe C i Fredericia, i sidste uge, oplevede en stor fremgang i besøgstallet. Med næsten 2.000 besøgende over de to dage steg antallet af besøgende med 44 procent set i forhold til 2021-udgaven.

– Baggrunden har bl.a. været et godt samarbejde med organisationen SikkerhedsBranchen, og tillige har udstillerne været meget aktive på de sociale medier med at fortælle, hvad de ville vise. Og så er der en generel stigning i branchen, fortæller projektleder Charlotte Buus.

2023-udgaven var den fjerde i rækken. Første udgave så dagens lys i 2018. Den blev gentaget i 2019, men overgik derefter til at have termin hvert andet år. 2021-udgaven havnede midt i coronatiden, men messen har trods det oplevet en stigende tilslutning hvert år.

– Vi har det ikke som mål at gentage en stigning på 44 procent ved den kommende messe. Vi skal tiltrække de rigtige, det vil sige beslutningstagerne. Kommer der et alt for stort pres på udstillerne, kan de ikke nå at få talt med gæsterne på standen, siger Charlotte Buus.



Leverandører
Tilbage til toppen