SecurityWorldMarket

18-12-2023

Japansk advarersel mod EU-regler for cybersikkerhedsmærkning

Lobbygruppen Japan Association of New Economy advarer sammen med amerikanske Big Tech-virksomheder mod de foreslåede EU-regler for cybersikkerhedsmærkning, som de hævder kan hindre deres adgang til EU's markeder, skriver Reuters.

EU planlægger at indføre en certificeringsordning (EUCS) for at garantere cybersikkerheden for cloud-tjenester og hjælpe regeringer og virksomheder i EU med at vælge en sikker udbyder til deres drift.

Kræver sæde i Europa

Et krav om, at Amazon, Alphabets Google, Microsoft og andre cloud-udbydere uden for EU skal danne et joint venture med en EU-baseret virksomhed for at kvalificere sig til EU's cybersikkerhedsmærke, har givet anledning til kritik fra såvel nogle EU-lande som fra udenlandske udbydere.

Skaber handelsbarrierer

Japan Association of New Economy kritiserer også disse krav.

- Det kan skabe en handelsbarriere, som vil skade både EU og japanske virksomheder, skriver lobbygruppens direktør Hiroshi Mikitani i et brev til EU's industrichef Thierry Breton, ifølge Reuters.

- Vi mener, at EUCS bør revideres med hensyn til det fælles EU-Japan Digital Partnership-program, men også til fælles aftaler vedrørende "fri datastrøm" under Japan-EU Economic Partnership Agreement, siger Mikitani.

Japan Association of New Economy er en erhvervslobbygruppe med fokus på e-handel og udvikling af nye brancher. Den har en række fremtrædende virksomhedsledere blandt sine medlemmer og ledes af Hiroshi Mikitani, som CEO for den japanske e-handels- og fintech-virksomhed Rakuten.



Leverandører
Tilbage til toppen