SecurityWorldMarket

29-02-2024

Euralarm etablerer taskforce for video-branddetektion

Euralarm, den Schweiz-baserede europæiske organisation for brandsikrings- og sikkerhedsvirksomheder, har etableret en ny taskforce, som skal fokusere på video-branddetektion. Lanceringen af den nye taskforce er en følge af, at video er blevet en ekspanderende teknologi indenfor brandsikring.

Hensigten med det nye initiativ er hovedsageligt at undersøge produkter/systemer og installationer af video-branddetektion generelt samt termisk video-branddetektion.

Den nye Task Force Video Fire Detection (TF VFD) skal arbejde med at identificere og kortlægge den aktuelle standardiseringssituation på internationalt, europæisk og nationalt plan, herunder anden standardisering og vejledning, der arbejdes med af eller via testhuse mv.

Parallelt hermed skal taskforcen identificere de aktiviteter, der udføres i Europa med henblik på udvikling af standarder og afgøre, om eksisterende standarder skal forbedres og/eller yderligere standarder skal udvikles til europæisk brug. Dette vil i sidste ende føre til en Euralarm-handlingsplan med forslag til, hvorvidt teknologien skal bringes ind i europæiske standarder.



Leverandører
Tilbage til toppen