SecurityWorldMarket

27-03-2024

Certego køber finsk alarmcentral

Certego Group CEO Jonas Granath (i midten), flankeret af K2 CEO Jani Saarvo (venstre), og Tuomas Pitkänen, CEO for Certego i Finland.

Den svenske sikkerhedskoncern Certego, der i sidste uge opkøbte Scanwiew, har nu også købt den finske alarmcentral K2 Turvapalvelut Oy.

I sidste uge købte Certego den danske virksomhed Scanview med 50 ansatte. I den forbindelse meddelte Certego, at virksomhedens opkøbsstrategi sigter mod at udvide firmaets position i værdikæden og kunne tilbyde yderligere services til sine kunder.

40 medarbejdere fordelt på to alarmcentraler

I dag meddeler selskabet, at det har foretaget endnu et opkøb, denne gang i Finland. Med alarmcentraler i Jyväskylä og Kokkola beskæftiger K2 Turvapalvelut 40 medarbejdere med en årlig omsætning på 3 millioner euro.

De to alarmcentraler betjener hele spektret af erhvervskunder, lige fra store virksomheder som Tokmanni til mindre virksomheder. K2 overvåger og administrerer brandalarmer, tyverialarmer, kameraovervågning og bygningsautomationsløsninger.

- Jeg synes, der er en ideel synergi mellem de to virksomheder. Ved at sammenlægge vores kompetencer vil vi yderligere kunne styrke vores tilbud inden for kameraovervågning og alarmovervågning. Vi vil også kunne tilbyde supplerende tjenester via K2s alarmcentraler, kommenterer Tuomas Pitkänen, administrerende direktør for Certego i Finland.

Kan betjene kunder uden for Finland

K2-ledelsen udtrykker også stor tilfredshed med at blive en del af den svenske koncern:

- Jeg er meget stolt af vores præstationer indtil nu og er overbevist om, at vi gennem fusionen med Certego vil øge vores vækst og drage fordel af vores fælles portefølje af sikkerhedsløsninger og nationale tilstedeværelse i Finland, siger Jani Saarvo, CEO for K2.

K2's hovedejer Kyösti Kakkonen er på samme linje:

- Vi er en stærk kombination inden for sikkerheds- og ejendomsservicesektoren i Finland, og det er fantastisk, at K2 i fremtiden vil betjene kunder uden for det finske marked. Vi ser frem til fortsat at være en del af historien som medejere af Certego-koncernen, siger han.

I tråd med Certegos strategiske mål

I en kommentar til handlen siger Certego Group CEO Jonas Granath, at han ser købet som et perfekt match:

- Købet af K2 er i tråd med vores strategiske mål om at blive markedsleder inden for adgangskontrol- og overvågningsløsninger i Finland.



Leverandører
Tilbage til toppen