SecurityWorldMarket

16-11-2023

Ansigtsgenkendelse effektiviserer personkontrollen i Frankfurts lufthavn

I Europa har lufthavnen i Frankfurt som den første indført generel brug af ansigtsgenkendelse ved check-in. Så nu er hverken boardingkort eller pas længere nødvendige – ansigtet er nok til at passere lufthavnens checkpoints.

I Frankrig er dette system allerede blevet testet i Lyon-Saint Exupéry lufthavn. Brugen starter allerede derhjemme, længe før lufthavnen. Passageren bruger en app til at tage et billede af sit ID-kort plus en selfie, og desuden skal boardingkortet tilføjes. Vel fremme ved Lyon-Saint-Exupéry-terminalen behøver de rejsende kun at se ind i kameraet ved en af de tre aktive passagerskranker i lufthavnen.

- Jeg står foran porten, kigger ind i kameraet og via ansigtsgenkendelse bliver jeg identificeret. Derefter kan jeg bare gå igennem med hænderne i lommen, kommenterer César Clary, til nyhedsstationen RTL. Clary er ansvarlig for innovationer i Lyon lufthavn og understreger, at formålet med teknologien er øget smidighed og enkelhed for passagererne, samt handlingshastigheden for flyselskaberne og lufthavnen.



Leverandører
Tilbage til toppen