SecurityWorldMarket

11-08-2020

Stærk global vækst i markedet for videolagring

I takt med en stigende efterspørgsel efter sikkerhedskameraer stiger markedet for lagringsløsninger.

Markedsanalysevirksomheden Marketsandmarkets forudsiger, at markedet for Video Surveillance Storage (VSS) vil vokse fra 7,5 milliarder dollars i 2020 til 10,2 milliarder i 2025, hvilket repræsenterer en gennemsnitlig årlig vækst på 6,1 procent.

Markedsanalysevirksomheden Marketsandmarkets forudsiger, at markedet for Video Surveillance Storage (VSS) vil vokse fra 7,5 milliarder dollars i 2020 til 10,2 milliarder i 2025, hvilket repræsenterer en gennemsnitlig årlig vækst på 6,1 procent.

Drivfaktorer for væksten er, at IP-kameraer fortsætter med at erstatte analoge kameraer samt en øget efterspørgsel efter videoovervågning og lagring af video til overvågning i det offentlige rum. En hæmmende faktor er imidlertid den ringe bevidsthed om teknologi og systemer til videolagringen.

Mange vertikale sektorer forventes at se en stor udnyttelse af VSS-løsninger til opnåelse af forskellige fordele, herunder øget medarbejder-effektivitet, reduceret kriminalitet og øget sikkerhed i det offentlige rum. Blandt disse vertikaler forventes vertikalen transport og logistik at have den største markedsstørrelse i prognoseperioden. Denne undersektor investerer enormt i installation af videoovervågningssystemer til overvågning af trafik, forhindring af ulykker og udførelse af ulykkesundersøgelser.

Baseret på applikationer forventes byovervågningssegmentet at have den største markedsstørrelse på VSS-markedet indtil 2025. Byovervågningsapplikationen hjælper med til at overvåge trafik og sikre lufthavne, havne, stadioner og teatre. Det konstante behov for at overvåge produktionsfaciliteter, der håndterer råmaterialer, kemikalier og ædle metaller, har højeste prioritet i industrielle applikationer. VSS-løsninger hjælper sådanne industrier med at undgå hærværk, tyveri og ulykker på arbejdspladsen.

Geografisk set forventer analytikere, at APAC, dvs. Asien-Stillehavsregionen, vil repræsentere det største stigning i det globale VSS-marked. Konkurrencen øges på grund af det stigende antal smarte byer i lande som Indien og Kina, der kræver videoovervågningssystemer for at overvåge og analysere i det offentlige rum til sikkerhedsmæssige formål. Regeringerne i Japan, Australien, Indien, New Zealand og Singapore investerer i smarte byprojekter for at overvåge trafikken og beskytte deres borgere.

Blandt de største globale spillere til videoopbevaring i kameraovervågningsapplikationer nævner Marketsandmarkets blandt andre Cisco, Hitachi, Dell, Honeywell, Avigilon, Bosch, Seagate, Quantum, Schneider, Fujitsu, BCDVideo, Nexsan, Idis, Qognify, Genetec og Axis.



Leverandører
Tilbage til toppen