Og det ligger helt i tråd med det generelle indtryk både i forsikringsbranchen og hos KPMG. Det er ellers ikke fordi den slags sager nødvendigvis drejer sig om småpenge eller er hurtigt klaret, viser for eksempel erfaringen fra Jyske Bank, der i midten af halvfemserne tog fat på sagen mod direktør i Gibaltar-datterafdelingen Jan-Henning Spjeldnæs, som banken beskyldte for at have begået mandatsvig og bedrageri for 830 mio. kr. En sag, der først blev afsluttet i sommeren 2005 ved Vestre Landsret, hvor han blev fundet skyldig i 11 af anklageskriftets 16 forhold.
Og ser man på den netop udkomne rapport om bedrageri fra KPMG, er det slet ikke blandt sjældenhederne, at bedrageri mv. er rigtigt dyrt for virksomhederne. Blandt undersøgelsens europæiske cases er det 38 procent, der har oplevet et direkte økonomisk tab på mellem 1 og 10 mio. euro, mens 11 procent erfarede tab på over 10 mio. euro.
- Uden at jeg på nogen måde er forsikringssælger, er jeg ofte overrasket over, hvor få virksomheder, der har forsikret sig mod besvigelser, siger partner Torben Lange fra KPMG's Forensic-afdeling, der beskæftiger sig med virksomhedskriminalitet. En af grundene er, at virksomhederne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på muligheden, mener han.
Men der er en lang række andre grunde til det ikke er udbredt, vurderer branchefolkene, der rent faktisk sidder med salgene.
- Antallet af tegnede kriminalitetsforsikringer står slet ikke i mål til det faktiske behov i markedet for disse forsikringer, siger afdelingschef i Codan Bente Burlin, der mener, at det blandt andet skyldes, at området er belagt med tabu.
- Virksomhederne er ofte nervøse for at signalere en mistro over for deres gode, solide medarbejdere, der kan blive opfattet som 'Ledelsen tror, I går og tager fra kassen', siger hun.
Dertil kommer at det er udbredt at mange virksomheder simpelthen er uvidende om, at de ikke er forsikrede mod tab, som skyldes at deres egne ansatte beriger sig uretmæssigt på deres bekostning:
- Mange tror, de generelt allerede er dækket af deres tingsforsikringer. Eller måske tror de, at bestyrelses-ansvarsforsikringen dækker, vurderer chef-underwriter i Topdanmark Lars Boch.
Men sådan er det ikke, hverken i Tryg, Topdanmark eller Codan, oplyser de til Ugebrevet.
Tingsforsikringer gælder kun ved voldeligt indbrud, og bestyrelsesforsikringen har ikke noget med tab forvoldt af almindelige ansattes berigelseskriminalitet. Oven i det kommer så, at man heller ikke kan regne med revisionen som et net, der fanger bedragere:
- Revisionen er ikke designet til at opfange besvigelser. Der er bare én revisionsstandard, som fortæller, hvilke forhold en revisor skal være opmærksom. Det at opdage besvigelser, er kun et delelement," siger chefkonsulent i DI's skatte- og regnskabsafdeling Kristian Koktvedgaard og henviser til Brydensholtudvalget, der i en rapport i 2005 gjorde opmærksom på, at revisorer kun står for to procent af de anmeldte besvigelser i Danmark.
Og går man og tror, at Danmark skulle være et specielt fritaget for ubehagelige økonomiske konsekvenser, hvis skaden er sket, tager man fejl.
I PricewaterhouseCoopers seneste undersøgelse af virksomhedskriminalitet, Global Economic Crime Survey 2005, kom Danmark ind på en kedelig førsteplads i manglende erstatninger ved besvigelser - hele 59 procent havde intet fået dækket ved besvigelser.
I Dansk Erhverv lyder forklaringen, at den lille brug af kriminalitetsforsikring enten er et udslag af uvidenhed eller et bevidst valg af selvforsikring.
- Det er formentlig uvidenheden om produktet, der er den vigtigste faktor, vurderer markedsdirektør Henrik Hyltoft.

Kilde: ErhvervsBladet