SecurityWorldMarket

30-05-2011

Vi er nødt til at nedbringe antallet af branddøde

"Hvad er værst - en trafikdræbt eller en branddød? Svaret er, at det er lige forfærdeligt, og at én omkommen er én for mange, uanset hvordan ulykken sker. Men der er nuancer i svaret, for samfundet bekymrer sig ikke for branddøde helt på samme måde som for trafikdræbte." Sådan skriver direktør Kasper Skov-Mikkelsen i sin leder i det seneste nummer af avisen SecurityUser.
- Den forebyggende indsatser på de to områder er meget forskellig. Der har i en årrække været brugt mange kræfter på at få antallet af trafikulykker ned. Med god grund, for det var fortvivlende højt i 1960’erne og 70’erne. Dengang var Hovedvej 1 på tværs af Danmark den store færdselsåre. Ved vejstykket mellem Odense og Nyborg stod en kæmpestor flagstang, og når der et eller andet sted på Hovedvej 1 skete en trafikulykke med dødelig udgang, blev et sort flag hejst det følgende døgn som et memento til trafikanterne. Det sorte flag var meget ofte oppe – og det registrerede altså kun ulykkerne på Hovedvej 1.

- Antallet af trafikdræbte toppede med 1200 i 1970. Siden er det faldet til 263 sidste år. Måle t er lige nu færre end 200 dræbte i 2012. Det er en god historie. Den fortæller, at mange års ihærdig indsats nytter, og at det er vigtigt at sætte mål. Det kan vi lære af, når det gælder branddøde. Når man sætter mål og laver undersøgelser for at finde ud af, hvordan man når målene, og disse undersøgelser viser, at det ikke er nok at have sikkerhedsseler i bilen, men at de også skal bruges, så kan Folketinget bredt blive enige om at bestemme, at biler skal have sikkerhedssele, og at personerne i bilerne skal bruge dem, og at det koster bøde, hvis politiet ser, at man ikke bruger sele.

- Undersøgelser om røgalarmer fortæller klart, at de redder liv, men her tog det uendelig lang tid at få gennemført en regel om, at alle nybyggede og renoverede boliger skal have en røgalarm – én uanset boligens størrelse og antallet af etager! Når det gælder forebyggelse mod brande, ignorerer lovgiverne mange kendsgerninger. Her vil en national handlingsplan med klare mål gøre en forskel.

- At man sætter mål for udviklingen i antallet af branddøde, vil i sig selv lægge pres på alle aktører på området. Det pres vil også få flere løsninger frem. I mange år har røgalarmer fyldt meget i debatten, men andre midler skal også helt anderledes i brug. Og vi kommer til at diskutere den personlige frihed her, som det er sket i diskussionen om at gøre trafikken sikrere. Vi dikterer i dag, at bilisterne skal bruge sikkerhedssele og ikke må tale i mobiltelefon, mens de kører. Forude er der en diskussion om, hvad man gør ved nogle af dem, der er særligt udsatte i brand, men som kampagner og regler ikke når. Der er en klar overdødelighed af ældre med et eller flere misbrug.

- Kombinationen alder, alkohol og rygning er farlig- og kan man nå den gruppe uden at gøre vold på deres personlige frihed? Vi skal også have en diskussion om det, man nogle gange kalder privathjemmets hellige fred. Det er det begreb, der ofte får politikerne til i dag at afvise mere omfattende lovkrav om røgalarmer. I dag er der masser af krav om alarmer og ildslukkere og andet på arbejdspladser, skoler, i idrætscentre og andre steder med mange mennesker, men virkeligheden har i årevis har været, at stort set alle, der dør i brand, dør i en bolig, typisk deres egen.

- Vi bliver nødt til at stille krav her, og det bliver ikke nemt. Der er stadig bilister, som nægter at bruge sele, fordi de hævder at have hørt om en mand, der indebrændte i sin bil, fordi han sad fast i sikkerhedsselen, slutter Kasper Skov-Mikkelsen.


Leverandører
Tilbage til toppen