Den 1. januar i år blev ordningen med verificerede alarmer landsdækkende. Nøglen til ordningens succes er, at flest mulige anmeldelser skal have noget "på sig". På den måde ved politiet, at der formentlig er noget at komme efter, og at det dermed kan betale sig at afsætte ressourcer til de verificerede alarmer, der anmeldes.
I flere tilfælde er indbrudstyvene blevet fanget, hvilket er med til at motivere medarbejderne til at arbejde endnu hårdere med at læse, tolke og videresende de verificerede alarmer.
Vagtassistenterne har oparbejdet gode rutiner til håndteringen af de verificerede alarmer. Hvor de før blot konstaterede, at der var tale om et indbrud, kigger de nu f.eks. efter, hvor mange og hvilke censorer, der er aktiveret. På den måde får de indikationer på, om der er en tyv inde i huset, og hvor han i så fald er. Typisk er der én medarbejder, der sender en vægter, mens den anden alarmerer politiet. Og det hele sker på under ét minut.
Succesen kan aflæses i statistikkerne over verificerede alarmer. I 1. kvartal kom 59 % af samtlige anmeldte verificerede alarmer blandt alle godkendte kontrolcentraler fra DJK, og af disse var 89,6 % reelle. Af de resterende verificerede alarmer, som ikke var anmeldt af DJK, var 68,4 % reelle.