SecurityWorldMarket

16-12-2008

Vagtskifte i DBI

Peter Johansen

Pr. 1. januar 2009 indtræder DBI's hidtidige administrerende direktør Peter Johansen som ny formand for bestyrelsen i DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Han afløser John Bejerholm, der for nylig fyldte 70 år. Som ny administrerende direktør tiltræder hidtidig teknisk direktør i DBI, Jesper Ditlev.

Ændringerne i DBI's ledelse markeres ved en reception for John Bejerholm, Peter Johansen og Jesper Ditlev hos DBI, Jernholmen 12, Hvidovre, fredag den 9. januar 2009 kl. 13-15.
John Bejerholm er tidligere beredskabsdirektør i Kolding Kommune og var i en årrække formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Han var næstformand i DBI's bestyrelse, da han blev valgt til formand i 2003.
Peter Johansen, 62 år, er uddannet som bygningsingeniør ved Københavns Teknikum i 1971. Han var overingeniør i Statens Brandinspektion, da han i 1991 blev ansat som administrerende direktør for DBI.
Jesper Ditlev, 43 år, er uddannet som civilingeniør (bygningslinjen) fra Aalborg Universitet i 1990. Han blev ansat som afdelingschef i DBI i år 2000 og blev udnævnt til teknisk direktør i 2003.




Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen