SecurityWorldMarket

08-12-2008

Vagtfirmaer må også have dørmænd

Nu kan et vagtfirma drive både vagtvirksomhed og dørmandsvirksomhed, bare det sørger for at skelne skarpt mellem de to grupper, så den, der alene har autorisation som dørmand, kun arbejder som sådan.

Hidtil har politiet fortolket loven sådan, at et firma ikke kunne begge ting inden for samme selskab. Det har SikkerhedsBranchen hele tiden været uenig i, og nu har Rigspolitiet givet foreningen ret. Et vagtfirma må udføre begge typer arbejde, bare det skelner skarpt mellem vagtmænd og dørmænd.
Det er de sidste, der er problemet. Ansatte med vagtkort må både arbejde som vagter og som dørmænd, men ansatte med dørmandskort må kun arbejde som dørmænd.
Rigspolitiet opfordrer til, at politiet lokalt kontrollerer vagtkortet hos de vægtere, det kommer i kontakt med. Det skal sikre, at personer, der arbejder som vagtfolk, har gyldigt vagtkort.
Den kontrol hilser SikkerhedsBranchen velkommen.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen