SecurityWorldMarket

04-10-2010

Vagtfirma politianmeldt

Politiet og SikkerhedsBranchen kritiserer firmaet Strandvejspatruljen, som SikkerhedsBranchen nu har anmeldt til Nordsjællands Politi. Chefpolitiinspektør Flemming Drejer kritiserer firmaet for at overdrive frygten for hjemmerøverier og direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, kritiserer firmaet for at markedsføre på frygt og for tilsyneladende at ville køre patruljekørsel på offentlig vej
”Hvis han havde været medlem, så havde han stået til udsmidning,” siger Kasper Skov-Mikkelsen om indehaveren af Strandvejspatruljen, Troels Hersom. Spørgsmålet er nok, om firmaet overhovedet kommer i gang. Det har en hjemmeside (www.strandvejspatruljen.dk), men ingen autorisation og ingen firmaregistrering i CVR-registret, hvor en søgning på navnet Hersom til gengæld fremkalder en del firmaer, som er gået konkurs, er under konkursbehandling eller er tvangslukkede. En medieomtale nævner, at Troels Hersom indtil videre har sat Strandvejspatruljen i bero, men da hjemmesiden stadig er aktiv, har SikkerhedsBranchen anmeldt firmaet til politiet for overtrædelse af vagtloven.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen