17-04-2006
Tyveknægte med grønne fingre
Det er svært at låse sine dyre rhododendroner inde, og forsikringsselskaberne nægter at udbetale erstatning, når tyveriet gælder beplantning. Haveejerne må selv bære tabet.
I sidste uge rev to mænd 50 nyplantede ligusterhække op ved rode på Holme Parkvej i Højbjerg. Der var tale om såkaldt "færdig hæk" med en højde på over halvanden meter. Sådan noget er temmelig værdifuldt, og politiet vurderede, at der var stjålet for 6.000 kr. De to mænd blev stoppet et stykke derfra med traileren fyldt til randen med liguster.
Det er langtfra et enestående eksempel på, at tyve også har grønne fingre, lyder meldingen fra havecentre, politiet, offentlige myndigheder og forsikringsselskaber.
Kilde: Jyllands-Posten


















