Hærværk og påsatte brande på skolerne i Malmö har kostet store beløb, nemlig 60 millioner svenske kroner mellem 2001 og 2006. Det største enkelte hærværk fandt sted i 2004 på Rosengårdsskolan, hvor 600 vinduer til en værdi af 1,2 millioner kroner blev smadret. Før Stenkulaskolan installerede overvågningskameraer i maj 2005 kostede hærværkene på skolebygninger og udstyr godt og vel 40.000 kroner hver måned. En gang blev 96 vinduer smadret, hvilket tog flere måneder at udbedre.
- De unge var organiseret og kørte rundt på 45-knallerter og skød med kraftige luftpistoler. Der var en "100-klub", hvor alle medlemmer havde smadret mindst hundrede ruder hver, fortæller Johan Eklund, adm. dir. for TAC Informationssystem AB.

Unik alarmkombination
For at nedbringe de høje omkostninger for hærværket udarbejdede Malmö Stad i 2003 et helhedskoncept for overvågning sammen med det Malmö-baserede sikkerhedsfirma Informationssystem (som i 2007 blev erhvervet af Schneider-virksomheden TAC og dermed blev til TAC Informationssystem) samt konsulentvirksomheden WSP IT Com.
Overvågningskonceptet bygger på, at Malmö Stad kan udnytte den eksisterende alarmcentral i Limhamn, som allerede blev anvendt til tryghedsalarmer og lignende for de ældre. Enheden er en af Sveriges største for denne type af virksomhed. Ni ud af ti bydele er tilsluttet, og man tager imod alarmer fra cirka 248 kameraer på 13 folkeskoler, andre bygninger samt fra P-huse.
Malmö Stads alarmcentral er i gang døgnet rundt med en mindstebemanding på tre alarmoperatører, som bliver forstærket i weekenden.
- Vi har en unik kombination af personalarmer og tryghedsalarmer. Vi satte yderligere en funktion på og hjælper nu også skolerne om aftenen og i weekender, siger Åke Härstedt, sektionschef ved alarmcentralen.
Det fine er, at aktiviteterne afløser hinanden: Der er mest aktivitet på tryghedsalarmerne om morgenen, når de ældre står op samt ved sengetid, og på de tidspunkter er der oftest roligt på skolerne. 99,99 procent af aktiviteterne på skolerne er "normale", f.eks. unge, der spiller fodbold.
- Der kræves ingen vagter til dette arbejde, men blot helt almindelige mennesker, som ser på billederne, siger Åke Härstedt.
Alt, hvad der bliver gjort i systemet, logges, så brugeren og koordinatoren ved, hvad der er blevet lavet.
- Operatørerne punktovervåger; spiller ind fra flere vinkler og klikker også rundt på objekterne, det vil sige "ronderer" med kameraerne. Det var i løbet af en sådan rondering, at en operatør opdagede røg i en papirkurv i en ikke alarmeret træbygning og ringede til brandvæsenet, fortæller Anders Kjellberg, ansvarlig for Teknik og Sikkerhed ved alarmcentralen.

Aktiv kameraovervågning
Formålet med undersøgelsen er at bedømme situationen og ringe til vagter, brandvæsen eller politi på et tidligt tidspunkt. Malmö Stad bruger flere vagtselskaber, som alle har hver deres områder. Vagterne kan gå ind på et hvilket som helst kamera, og billederne er oftest så skarpe, at de kan læse, hvad der står på en slikpose, som ligger smidt i skolegården. På den måde bliver det muligt at gribe gerningsmændene på fersk gerning.
- Systemet er effektivt, eftersom det er aktivt. Her er vi foregangsmænd, mener Åke Härstedt.
- I andre kommuner, hvor man ikke har aktiv kameraovervågning, ser man filmene igennem bagefter og konstaterer, at skaden allerede er sket, siger Anders Kjellberg.
Nye skoler har intelligente systemer med bevægelsesdetektion, hvilket giver færre alarmer. Ud af de tretten objekter er der én rigtig alarm om ugen. Optagelsen kan også startes manuelt. Cirka et ud af fem kameraer er bevægelige.
- Rektorerne kan også se billederne fra deres skoler, og selv når billederne er dårlige, kan de genkende personerne, siger Anders Kjellberg.
Det er kun skolens rektor og Stadsfastigheters sikkerhedskoordinatorer, som har adgang til det indspillede materiale.
- Når politiet rekvirerer film, får de udleveret en cd. Billederne må gemmes i 30 dage på skolen og opbevares i aflåste serverrum, siger han.
Også anden kriminalitet, som er sket i skolegårdene som f.eks. pusheraktiviteter er observeret af kameraerne. Politiet har efterfølgende kunnet pågribe gerningsmændene.
- Myndighederne er flinke, og der har ikke været problemer med tilladelserne, siger Åke Härstedt.

Fælles brugerflade
Alarmmodtagelsen sker via overvågningssystemet Sphinx, som Malmö Stad har benyttet sig af siden 2004. I Sphinxbrugerfladen kan operatøren se en oversigt over samtlige systemets kameraer, fordelt som ikoner på ét eller flere kortbilleder over området. Skolerne vælger rullelister og ser, hvilket kamera, der er aktivt. Vagtselskaberne har det samme billede.
- Operatøren skal kun arbejde med én brugerflade. Ellers bliver det noget rod at arbejde med systemerne, siger Åke Härstedt.
Det er en stor investering for hver skole, fra cirka 300.000 SEK for en mindre skole til halvanden million for at købe et eget anlæg med kamerasystem og software.
- Det er mange penge, men de kommer igen. Den beregnede besparelse for Malmö Stads skoler ligger mellem 75 og 95 procent sammenlignet med tidligere omkostninger, siger Åke Härstedt.

Forstyrret koncentration
På Lindängeskolan i bydelen Fosie går der mere end 650 elever med mere end 30 forskellige nationaliteter. Ud af de cirka 40.000 indbyggere i Fosie har omtrent 30.000 indvandrerbaggrund. Økonomisk hører bydelen, som er større end Rosengård, til blandt landets fattigste, fortæller Jeanette Ranelycke, rektor ved Lindängeskolan.
- Grøfterne og den økonomiske segregation bliver stadig større i Sverige, og hvis vi ikke gør noget, vil vi stå med de samme problemer, som de har i Frankrig, siger hun.
Lindängeskolan var en af de første skoler, der fik kameraer sat op, nemlig i efteråret 2004. I skolens værste år, 2001, løb omkostningerne for hærværk op i 800.000 kroner, ikke mindst på grund af brand i to klasseværelser. Der var også flere indbrud om natten i begyndelsen af 2002. Samt et stort antal brandalarmer, som elever "for sjov" udløste ved hjælp af tændstikker og andet nær ved røgdetektorerne.
- Vi tager alle alarmer alvorligt og evakuerer hver gang, så det blev kolossalt forstyrrende. Men antallet af falske alarmer er gået meget ned, ja de er næsten ophørt, efter at kameraerne blev installeret, siger Jeanette Ranelycke.
- Nu har Lindängeskolan en god sikkerhedsstandard. Tidligere var vi nødt til at fokusere på forkerte ting - ting, som nu er bagateller. Vi arbejder for, at eleverne skal få en god uddannelse. Det arbejde ville være tungere, hvis ikke kameraerne var der, tilføjer hun.
Carolina Földes, som går i niende klasse, er en af de elever, som blev påvirket af de tidligere hærværk.
- Da jeg gik i tredje, blev alle ruder smadret i juleferien, og nogen smed brændbar væske ind på skolen. Det var ikke så sjovt at komme tilbage til skolen efter ferien dengang. Nu er der meget tryggere her, også om aftenen, fortæller hun.
- Hærværk og ballade forstyrrede koncentrationen. Ind imellem troede jeg slet ikke, skolen ville være der mere, når jeg kom hen til den. Mine forældre var lidt urolige. Men i dag er der roligt, og jeg har intet imod, at kameraerne sidder der, siger hun videre.
Jibril Aburcar, der kom til Sverige og Malmö for nogle år siden, fortæller, at der bliver smadret ruder på andre skoler. Han har selv set elever begå hærværk i Apelgård, hvor der ikke er nogen vagter.
- En eller sagde til mig: "Skal du til den der fængselsskole med kameraer overalt?". Men det er ikke noget fængsel, og kameraerne gør ikke mig noget, for jeg har ikke tænkt mig at gøre noget, man ikke må, siger han.

Lejrskole og dvd
Nogle elever havde pillet ved låsen i gymnastiksalen, så at de kunne komme ind igen og træne, men rektor kunne genkende deres jakker på billederne.
- De indrømmede med det samme, da jeg spurgte "hvad lavede I egentlig onsdag aften?". Vi kontaktede forældrene og meldte det til politiet, som vi gør med alle lovovertrædelser. Det blev spredt med lynets hast, fortæller hun.
En anden gang, hvor kameraerne var en god hjælp, var, da en dommer i den håndboldklub, som skolen lejer lokaler ud til, blev slået ned på vej til sin bil. Gerningsmanden blev identificeret som en tidligere elev.
- Nogle modstandere af overvågningen mente, at vi bare ville "flytte problemerne rundt". Men det passer ikke, for skolen overfor fik ikke mere hærværk, fordi vi anskaffede os kameraer, fortæller Jeanette Ranelycke.
Skolen kan bruge en vis sum penge hver måned, og det handler om at skabe et godt miljø på flere måder. Det at børnene får mulighed for at tage på lejrskole og andre aktiviteter er en vigtig del af deres udvikling. Tidligere havde skolen en dårlig økonomi, fordi ødelæggelserne "åd" så store beløb, og pengene slog ikke til med hensyn til at indkøbe nye redskaber. Computerlokalet var dengang aflåst, mens man i dag kører bærbare computere ud på en vogn:
- Nu har vi trådløst netværk, og hvert klasseværelse er udstyret med tv og dvd-afspiller. Der sker ingen indbrud, hvor der er installeret kameraer, bortset fra en gang, hvor et vindue stod åbent og en dvd-afspiller forsvandt. Men i A-huset, hvor der ikke er sat kameraer op, er der jævnligt indbrud, også om sommeren. Jeg håber også, vi får kameraer dér, siger Jeanette Ranelycke.

Af Inger Wiklund