SecurityWorldMarket

13-02-2019

Tidligere beredskabschef: Falck og tillidsfolk saboterede brandudbud

Det er ikke kun på ambulanceområdet, at der har været problemer med at sikre fair konkurrence. Når brandslukning har været i udbud, har Falcks lokale ledelse og tillidsfolk ifølge nyhedstjenesten Beredskabsinfo saboteret overgangen til konkurrenter, og samtidig har der været besynderlige kontakter mellem lokalpolitikere og Falcks ledelse. Det mener Vejles tidligere beredskabschef.

Vejle Kommunes tidligere beredskabschef, Ole Borch, beskriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten de erfaringer, som har gjort sig, da hans brandvæsen var i direkte konkurrence med Falck.

Baggrunden er, at Vejle Brandvæsen i 1997 overtog brandslukningen i nabokommunen Hedensted fra Falck, hvorefter brandvæsenet i 2008 fik kontrakt på brandslukning i hele den sammenlagte og nu meget større Hedensted Kommune. I begge tilfælde på baggrund af udbudsrunder, hvor Vejle Brandvæsen var billigere end Falck.

”På dette område har der også været en kultur hos Falck omkring brandslukningsopgaverne i kommunerne, hvor Falck har anset sig som de eneste, der ’kan levere varen’. Jeg har personligt 27 års erfaring som kommunal beredskabschef og har oplevet Falcks metoder – specielt på områder, hvor der har været udbud”, skriver Ole Borch.

Kilde: Beredskabsinfo


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen