SecurityWorldMarket

17-02-2011

Teletec ny distributør af Raytec

Teletec Connect A/S, der er skandinavisk distributør af udstyr til videoovervågning og indbrudsalarmer, præsenterer nu de anerkendte IR-lamper fra Raytec som seneste skud på stammen.
Raytec producerer såvel lamper med infrarød lys som hvidt lys. De infrarøde lamper findes i variable spredninger og rækkevidder, og kan tilpasses enhver opgave med lys i høj kvalitet. Teletec lancerer også serien af lamper med synligt, hvidt lys, der udover at virke kriminalpræventivt også gavner såvel økonomi som miljø ved et markant lavere strømforbrug end med traditionelle halogenlamper.

Fælles for alle lamper fra Raytec er, at de arbejder med den nyeste LED-teknologi, der garanterer mange års problemfri drift og leveres med 5 års garanti og 10 års forventet levetid - modsat tidligere tiders lamper, der skulle have skiftet de ekstremt dyre pærer mindst 1 gang om året.

Yderligere omfatter sortimentet de specielle nummerpladekameraer, der garanterer fuld genkendelse af en nummerplade under alle tænkelige forhold.

Direktør Michael Anthonsen fra Teletec i Danmark fortæller, at agenturet er en udløber af tidligere tiders gode samarbejde med folkene bag Raytec. Nu er det lykkedes at få en distributionsaftale på plads for hele Skandinavien, og Teletec ser meget frem til at præsentere produkterne fra Raytec som en del af et komplet sortiment.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen