I begyndelsen var vægteren – senere kom politiet. Ordensmagtens historie går tilbage til middelalderen, men i runde tal 400 år var der ingen forskel på vægtere og politifolk. Ordet politi kommer i Danmark først i brug i midten af 1600-tallet, og i 1682 blev den første politimester udnævnt i København. I en årrække var der dog en del uklarhed om politiets beføjelser og administration, men i 1690’erne kom der mere styr på tingene, og vægtere og politifolk var omsider blevet til to forskellige størrelser.

Må vogte Folketinget – men ikke en synagoge
Ingen er vel ret meget i tvivl om, hvad en politibetjent er, eller hvad hans eller hendes beføjelser er i dagens samfund. Mere forvirring hersker der omkring vægterne – eller vagterne. De kan være privat- eller offentligt ansatte, de bærer forskelligt udseende uniformer, og de kører i forskelligt udseende biler. I Danmark er mange vagstelskaber certificerede, men det er ikke et krav. De danske vagtfolk har lov til at bevogte Folketinget og udenlandske ambassader, men de må ikke vogte synagoger eller landegrænser. Der er vist ikke noget at sige til, at mange nok har et lidt diffust billede af, hvad en vagt egentlig er, kan og må.

Denne artikel sammenligner vagt-forholdene i de skandinaviske lande, altså Danmark, Norge og Sverige. De politimæssige forhold i disse lande er stort set ens, men på vagtområdet er der en række interessante forskelle, ikke mindst når vi ser på Sverige.

Politigodkendelse eller ej
Mellem Danmark og Norge er der en del ligheder. Den første er, at det er politiet, der i de to lande skal godkende enhver vagtvirksomhed. I Sverige må enhver kalde sig og arbejde som vakt – men man må ikke uden videre kalde sig väktare, ordningsvakt eller skyddsvakt. En vakt har ikke flere beføjelser end enhver borger og må ikke bære våben såsom knippel, men han må godt have en ”forsvarsspray” på sig – og bruge den i nødværge (se fodnote 1).

Kært barn har mange navne
Den gamle betegnelse vægter (vekter i Norge, väktare i Sverige) bruges i de tre lande i flæng sideløbende med ordet vagt / vakt. I Norge kan den samme person kaldes både vekter og ordensvakt. Betegnelserne bliver lidt forvirrende, når der kommunikeres med svenskere, for i Sverige har väktare og ordningsvakter beføjelser, som hverken kendes i Norge eller Danmark.

I Norge kan man inddele vagterne i undergrupperinger som stasjonærvakt, der sikrer et bestemt område, adgangsvakt, der vogter en indgang eller en bom, sikkerhetsvakt i for eksempel en bank, og mobilvakt, der kører eller går flere steder og rapporterer om uregelmessigheter.

Bevæbnede väktare
I Sverige opererer man med hovedbetgnelserne vakt, väktare, ordningsvakt og skyddsvakt. Og netop i Sverige er det god idé at holde betegnelserne vakt og väktare adskilt, da väktare er en beskyttet titel, og der kræves en tilladelse fra Länsstyrelsen for at få lov til at kalde sig väktare – eller rettere: Det er den virksomhed, som ansætter väktare, der skal have tilladelse til at gøre dette.

Väktare-uddannelsen, som er den længste vagt-uddannelse i Sverige, tager godt og vel tre uger (128 timer) og kan suppleres med et kursus i brug af knippel samt en uges skydekursus. Desuden skal väktaren være i praktik i en måned (mindst 160 timer). En väktare finder altid sin ansættelse i et privat vagtselskab. Der er mulighed for at udstyre en väktare med skydevåben, men ikke med peberspray. Kun en skyddsvakt må bære begge disse våben, mens en ordningsvakt ikke må bære nogen af dem.

Ordningsvakten sorterer under politiet
Det, der for alvor skiller vandene, når vi taler om vagtforhold i Skandinavien, er de svenske vagters større muligheder for at anvende vold og våben, samt det forhold, at ordningsvakter sorterer under politiet. En svensk ordningsvakt bliver uddannet af politiet (se dog fodnote 2) og finder derefter enten beskæftigelse i et vagtselskab (ca. halvdelen af de færdiguddannede) eller lader sig ansætte som dørmænd etc. Inden for sit bevogtnings- / ronderingsområde har en ordningsvakt beføjelse til blandt andet at afvise, fjerne, eller i værste fald frihedsberøve personer, indtil der kommer assistance fra politiet. En ordningsvakt må også gerne beslaglægge alkohol og bevismateriale og videregive til politiet. Han har endvidere ret til at kropsvisitere personer med henblik på at finde for eksempel våben, ligesom han har ret til at anvende vold i et omfang, der står mål med situationen.

Indeholdt i ordningsvaktens 14 dages uddannelse er én dags undervisning i brug af knippel. Teoretisk må en ordningsvakt godt bære skydevåben (med et 43 timers skydekursus i baglommen), men i praksis er ingen ordningsvakter i dag bevæbnet med andet end politistav og forsvarsspray (ikke peberspray). Det er dog lige blevet vedtaget, at disse vagter skal kunne bære peberspray efter et behørigt kursus, men i skrivende stund er det kun skyddsvakter, der må udstyres med den chili-holdige væske.

En ordningsvakt står under en politibetjents kommando og er forpligtet til at følge betjentens anvisninger, når deres veje krydses i forbindelse med forskellige situationer ude i byen. Derfor kan man ind imellem læse og høre, at en ordningsvakt er ”politiets stikirenddreng”.

Skyddsvakten må det hele
En skyddsvakt må mere end en ordningsvakt, selv om begge uddannelser kun er på to uger. Er man i forvejen väktare eller ordningsvakt kan man tage et reduceret skyddsvakt-kursus. Det særlige ved en skyddsvakt er, at han eller hun bevogter bestemte ”objekter”, der bliver vurderet som særligt vigtige for riget, såsom atomkraftværeker, udvalgte industrianlæg, slotte, hvor den kongelige familie opholder sig etc. En skyddsvakt kan med de fornødne ekstrakurser udstyres med skydevåben og peberspray – samt den for svenske vagter næsten obligatoriske knippel. Som en følge af, at de ”objekter”, en skyddsvakt bevogter, er af betydning for ”rigets sikkerhed”, så vil disse vagter næsten altid være så bevæbnede, som loven tillader.

Til rækken af skyddsvakters kompetencer kan også føjes, at de har ret til at undersøge / granske private køretøjer (fordonsgranskning).

Kritisk til egen uddannelse
- Jeg er meget stolt af vores väktare-uddannelse, som med sin praktikperiode er næsten to måneder lang. Mig bekendt er dette den længste vægter-uddannelse i verden. Derimod synes jeg ikke, at vores uddannelse til ordningsvakt er god nok. Når man skal ud i samfundet og holde orden, for eksempel på gader og på metrostationer, så kunne jeg godt tænke mig en mere solid uddannelse på mindst tre uger. Det er ikke nok med 80 timer, når man tager i betragtning de magtbeføjelser, som en ordningsvakt har. Et længere kursus vil selvfølgelig blive dyrere, og det vil måske afholde mange fra at tage uddannelsen, men jeg er i løbende kontakt med politiet omkring denne problemstilling, siger Patrik Nicklasson, CEO for Sveriges førende vagtskole Väktarskolan.

Styrkelse af danske og norske uddannelser
I Danmark presser SikkerhedsBranchen vedholdende på for at styrke og forlænge vagtuddannelsen. For få år siden lykkedes det at få forlænget uddannelsen fra 3 til 4 uger (20 dage), og SikkerhedsBranchens direktør forventer, at uddannelsen i år bliver forlænget med yderligere to uger, altså til i alt seks uger.

I Norge kunne man indtil 31. december 2017 fuldt lovligt blive ansat som vekter efter kun 15 timers uddannelse, som udgjorde første trin af den gamle vekterutdanning på to uger. Resten af uddannelsen skulle blot færdiggøres, inden vægteren havde arbejdet et halvt år. Men med virkning fra 1. januar 2018 er den norske uddannelse blevet væsentligt udvidet, således at den i dag er på næsten 5 uger (188 timer plus 6 timers eksamen).

Sveriges väktare-uddannelse er på ca. tre uger uger (128 timer) samt en praktiperiode på en måned (160 timer). Svenskernes uddannelser til ordningsvakt og skyddsvakt er på to uger (80 timer) hver. Til billedet hører dog, at ordningsvakter og skyddsvakter hvert tredje år skal have en tyve timers efteruddannelse. Den korte uddannelse til ordningsvakt og skyddsvakt er ind i mellem til debat i svenske medier, især når en vagt bliver beskyldt for overdreven brug af magt over for en borger.

Rift om de motiverede studerende
I Danmark kan man efter fire ugers kursus søge ansættelse og få sit vagtkort. Hvad mange måske ikke er klar over, er, at man i Danmark også kan tage den toårige erhvervsuddannelse ”sikkerhedsvagt”. Ifølge SikkerhedsBranchen bliver mange sikkerhedsvagt-studerende tilbudt job, længe inden uddannelsen er færdiggjort, fordi der er rift om gode vagter, og fordi de, der vælger den længerevarende uddannelse, typisk er meget motiverede. Den lovpligtige fire ugers vagtuddannelse er indlejret i sikkerhedsvagt-uddannelsens første del, så på det tidspunkt kan man godt blive ansat og få sit vagtkort.

Også i Norge kan man tage en længerevarende vægter-uddannelse, nemlig to år på skolebænken plus to år som lærling i en sikkerhedsvirksomhed (man tager et ”fagbrev i sikkerhetsfag”).

Kun certificering i Danmark
Hverken i Norge eller Sverige er der etableret en særlig certificeringsordning for vagtselskaber i lighed med den, som SikkerhedsBranchen fik implementeret i 2005 i Danmark. Godt og vel 40 danske vagtselskaber har ladet sig certificere – ordningen er frivillig, og de certificerede selskaber bruger naturligvis det opnåede stempel flittigt i kampen om kunder i det overmættede vagtmarked.

Vil styrke branchens renommé
- I SikkkerhedsBranchen er vi enige med politikerne om, at danske vagter ikke skal bevæbnes med hverken knipler, peberspray eller pistoler. Vi tror, at bevæbning kan være med til at optrappe konflikter. Med hensyn til vagtuddannelsen håber og tror jeg, at uddannelsens nuværende 20 dage om kort tid bliver udvidet til 30 dage, altså seks undervisningsuger. Men foruden at styrke selve vagtuddanelsen arbejder vi for tiden hårdt på at styrke selve vagtbranchen og dens renommé ved at få ryddet ud i branchens brodne kar, dvs. selskaber, som ikke efterlever lovens krav om op til krav om vagtkort, efteruddannelse, ordnede forhold for medarbejderne, sikring af kundedata osv., siger SikkerhedsBranchens direktør Kasper Skov-Mikkelsen.

Fodnote 1:
I Sverige skelner man mellem försvarsspray og pepparspray. Sidstnævnte er lige så forbudt i Sverige som i Danmark, mens ”forsvarssprayen” kan købes af enhver i Sverige til under 100 DKK. Forskellen på de to sprays er, at forsvarssprayen ikke indeholder peber (chili), men ”kun” en farvet væske, som i et par minutter blænder en person, som er så uheldig at få det sprøjtet i ansigtet.

Fodnote 2:
I 2015 bortfaldt politiets monopol på uddannelse af ordningsvakter, hvilket betyder, at nogle udvalgte private kursusudbydere, blandt andet den dominerende skole Väktarskolan, nu også må stå for uddannelsen, men det er stadig politiet, der bestemmer indholdet af kurserne.

Væsentligste kilder: Väktarskolan (Sverige), PSO og Utdanning.no (Norge), SikkerhedsBranchen (Danmark).