SecurityWorldMarket

03-01-2016

Svensk arbejdsgiverorganisation fraråder vagtselskaber at udføre ID-kontroller

Arbejdsgiverorganisationen Almega Säkerhetsföretagen (ikke at forveksle med interesseorganisationen SäkerhetsBranschen) fraråder svenske vagtselskaber at udføre ID-kontroller, oplyser Sveriges Radio.

De mange nedbrændinger af planlagte asylcentre i efteråret er en af grundene til, at den svenske vagtbranche har meget at se til lige nu. Og branchen regner med endnu mere arbejde fra og med i morgen, hvor de nye regler om grænsekontrol til Sverige træder i kraft.

Almega Säkerhetsföretagens brancheekspert Björn Ericsson råder dog vagtselskaber fra at foretage ID-kontroller, meddeler Sveriges Radio. Han mener, at det er for mange uklarheder med hensyn til, hvordan kontrollerne skal gennemføres.

– Vi vil være klare og tydelige med hensyn til, hvordan vi skal agere i disse situationer. Hvilken lov læner vi os egentlig op ad? Har vi overhovedet ret til at foretage kontrollerne? Er det en ren myndighedsopgave? De spørgsmål vil vi gerne have svar på, inden vi går videre ind i dette, siger Björn Ericsson til Sveriges Radio.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen