SecurityWorldMarket

01-04-2008

Succes med sikringsmontrer af glas

Howeni er ved at fremstille en specialmontre til et af Edward Munchs mest berømte malerier, der skal udstilles i et butikscenter centralt i Oslo. Det stiller ekstreme krav rent sikringsmæssigt, og konstruktionen er derfor baseret på erfaring fra firmsets Skafor testede montrer. Howenis succews med sine glasmontrer til sikring af værdigenstande har også medført andre monteropgaver, hvor værdisikringen ikke er i fokus, som f.eks. 16 specialbyggede montrer til elefanternes nye hus i København Zoo.
Howeni har de sidste par måneder fået nogle meget spændende bestillinger på glasmontrer, der medfører, at virksomheden langt hurtigere end forventet er kommet i gang med udvikling af "almindelige" montrekonstruktioner med primær fokus på formidling frem for sikring. Det åbner et helt nyt marked.
- Sammen med Kvorning design & kommunikation skal vi levere 16 specialbyggede montrer til elefanternes nye hus i København Zoo. Der er tale om nogle helt unikke asymmetriske vægmontrer med frontarealer på op til 6,75 kvadratmeter og alene i dekorationslameller anvendes der 950 meter alu-profiler, fortæller direktør Steen Brahe Bonke.
- Ellers gør vi det selvfølgelig mest inden for sikring, og til museet Davids Samling har vi f.eks. fået ordrer på to specialbyggede sikrings-montrer. Montrerne er tegnet af Wohlert Arkitekter A/S i samarbejde med Howeni og er en helt unik konstruktion med blandt andet bruneret hærdet stål.
- Ordren er kommet i hus efter omfattende tests af prototyper og konstruktionsdetaljer. Blandt de nyeste testmetoder er nedfrysning af montren til ca.
minus 170 grader C. Montrerne skal indeholde to af museets vigtigste genstande og udstillingen
forventes åbnet maj 2009, oplyser Brahe Bonke.


Leverandører
Tilbage til toppen