SecurityWorldMarket

12-04-2008

Stor interesse for www.brandkampagner.dk

2000 besøg på to måneder vidner om stor interesse for Berededskabsstyrelsens nye hjemmeside, der skal gøre det nemmere at gennemføre forebyggelseskampagner i kommunerne. BRS glæder sig over de mange besøgende og efterlyser flere kampagneeksempler til hjemmesiden.

www.brandkampagner.dk blev lanceret d. 7. februar og siden har 2000 besøgende klikket sig ind på hjemmesiden. Hjemmesiden er et værktøj til kommunerne, der består af en introduktion til arbejdet med kampagner og fire færdige kampagneeksempler. De fire eksempler er gennemført af kommunale beredskaber, og ligger "grydeklare" med en arbejdsbeskrivelse og en færdig pressemeddelelse. Herudover indeholder siden et debatforum og en nyhedsmail, der skal give forebyggerne mulighed for at videndele med hinanden.
I 2008 skal hjemmesiden opgraderes med endnu fem kampagneeksempler, og for at gøre eksemplerne aktuelle, efterlyser Beredskabsstyrelsen flere kampagner, der er allerede er gennemført i beredskaberne.
- Vi kan se, at der har været stor interesse for hjemmesiden og er glade for det høje besøgstal. Der ligger pt. fire kampagneeksempler på hjemmesiden, men vi vil gerne have flere bidrag fra beredskaberne. Der er mange, der har gennemført informationsaktiviteter ude i kommunerne, og www.brandkampagner.dk er en god mulighed for at videregive sine erfaringer til andre beredskaber, opfordrer chefkonsulent Martin Reland.




Leverandører
Tilbage til toppen