SecurityWorldMarket

14-11-2013

Stanley udvider med varesikring

Stanley Security har udvidet sit omfattende sortiment inden for elektroniske sikringsmuligheder med EAS, altså varesikring (Electronic Article Surveillance). Stanleys EAS skal hjælpe butiksejeren med at mindske svindet i butikken ved forbyggelse af internt og eksternt tyveri ved hjælp af f.eks. tags, labels og sikkerhedsporte. Systemet har høj driftssikkerhed og hjælper samtidig med den daglige statistik i forbindelse med bl.a. "kundetælling". Alene signalværdien ved indførelse af varesikring er ifølge Stanley meget stor.
Der findes to teknologier, som gennem mange år har kæmpet om at blive den foretrukne inden for varesikring. Den ene er RF (Radio Frequency) og det anden er AM (Acoustic Magnetic). Den ene teknologi er iflg. Stanley ikke bedre end den anden – det er i stedet en vurdering af, hvilket produkt der skal sikres og hvilken type miljø, systemet skal fungere i. Det kan derfor være en fordel at vælge en leverandør, som er stærk på begge teknologier for at opnå den bedste rådgivning, lyder rådet.

Stanley Security kan tilbyde EAS sikringsløsninger inden for både elektronik, tøj og tasker, optik og fødevarer, men også inden for vin og spiritus og meget andet.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen