Overalt i verden bygges der højere og højere bygninger. Det skyldes ikke kun det stadigt stigende befolkningspres i storbyerne, men også lokale og nationale ønsker om at etablere markante vartegn og en øget efterspørgsel efter kontorer og lejligheder med storslået udsigt.
Udviklingen understøttes af den bygningsteknologiske udvikling og mulighederne for at kunne brandsikre bygningerne på grundlag af brandtekniske dimensionering (Fire Safety Engineering).

- Brugen af brandteknisk dimensionering i forbindelse med de stadigt højere bygninger stod højt på dagsordenen, da europæiske brandingeniører, myndighedsrepræsentanter og leverandører mødtes på konferencen Eurofire 2011 i slutningen af maj. I tre dage blev der blandt andet udvekslet meninger og erfaringer om, hvornår og i hvilket omfang, der bør anvendes individuel brandteknisk dimensionering ved brandsikring af høje bygninger.

Det fortæller afdelingsleder i DBI’s rådgivningsafdeling, Brian V. Jensen, som deltog på konferencen i Paris.

Også i Danmark
I Danmark har vi ikke tradition for at bygge meget høje skyskrabere, men en række aktuelle projekter på arkitekternes tegnebrætter taler deres tydelige sprog: Interessen for høje bygninger i landets større byer er kraftigt stigende. Derfor følges udviklingen tæt af DBI’s brandtekniske rådgivere, som løbende holder sig ajour med, hvad der for eksempel sker i nogle af de europæiske lande, som er længere fremme med højhusbyggeri.

- På konferencen var det den fremherskende holdning, at funktionsbaserede brandkrav og brandteknisk dimensionering er vejen frem, når det gælder udvikling af bymiljøer og komplekse byggerier. Der er dog en erkendelse af, at der ligger en stor udfordring i, at der ofte mangler et fuldt sæt af acceptkriterier til at understøtte de funktionsbaserede brandkrav, forklarer Brian V. Jensen og fortsætter:

- Alle lande er ikke lige langt fremme med indførelsen af funktionsbaserede brandkrav og brugen af brandteknisk dimensionering, og der var interessant at følge diskussionerne, som viste, at nogle lande stadig er ret ”regelfikserede”. Danmark er et af de lande, der er langt fremme med anvendelsen af brandteknisk dimensionering, hvilket gør det forholdsvis smidigt at opføre høje bygninger på arkitekternes præmisser.

Brandstrategier med traditionelle systemer
Konferencens indlæg gav et interessant indblik i, hvilke brandstrategier der lægges til grund for brandsikringen af meget høje bygninger. Generelt vælges traditionelle systemer som sprinkling, brandalarmanlæg og over- eller undertryksventilering af trapper og elevatorer mv. Den store forskel, i forhold til mere almindelige bygninger, er, at systemerne typisk dubleres eller overdimensioneres, og at der lægges særlig vægt på både de aktive og de passive systemers robusthed.

- Men det er svært at sætte de stadigt højere bygningers brandsikring på formel. Derfor er det både vanskeligt og uhensigtsmæssigt udelukkende at designe brandsikkerheden på grundlag af faste standarder i form af præskriptive krav og retningslinjer.

Det betyder, at udviklingen af og kendskabet til brugen af brandteknisk dimensionering bliver stadigt vigtigere og lægger et stort ansvar på bygningernes designere og deres brandrådgivere. Ud over selve den brandtekniske dimensioneringsopgave ligger der en væsentlig opgave i at foretage en fyldestgørende risikovurdering.

En typisk risikovurdering skal blandt andet afdække systemets robusthed i forhold til fejl i og nedbrud af brandsikringssystemer. Derudover vil risikovurderingen typisk tage højde for såvel en fuldstændig bygningsevakuering som for en delvis evakuering ved mindre brande mv. Især for særligt høje bygninger indgår forhold som terrorisme, ekstreme vejrforhold og fejl i bygningens infrastruktur også i risikovurderingen, oplyser Brian V. Jensen.

Behov for forskning
Af specifikke brandsikringstiltag i meget høje bygninger drøftede man på Eurofire 2011 for eksempel etablering af særligt ’sikre’ etager, hvortil man kan flygte fra ’mindre sikre’ etager. Der forskes for tiden en del i dette emne, hvor en række forhold mangler at blive afklaret. Brandteknisk rådgiver i DBI, Anders B. Westergaard, har tidligere bidraget til at belyse en række af problemstillingerne i sin afsluttende projektopgave på uddannelsen Master i Brandsikkerhed på DTU.

Af andre tiltag, som blev behandlet, kan nævnes etablering af ekstra stærke betonkonstruktioner omkring trapper og elevatorer samt placering af sprinklerreservoirer fordelt på flere etager.
Endelig blev det gentagne gange understreget, at brandsikring ikke alene skabes på tegnebordet og ved hjælp af tekniske installationer. Information, vedligeholdelse af brandsikringen og træning af personale er afgørende faktorer for at opretholde den nødvendige brandsikkerhed for de mennesker, der opholder sig i de høje bygninger.

- Konferencen i Paris viste, at der er et fortsat stort behov for forskning i Fire Safety Engineering, og at videndeling på tværs af landegrænser og organisationer er vigtigere end nogensinde, konkluderer Brian V. Jensen.

Kilde: DBI