Skov & Landskab, som er en del af LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet, er nationalt center for blandt andet forskning og undervisning på skovområdet. Det blot seks år gamle center samler nu hovedparten af sine aktiviteter på Københavns Universitets campusområde på Frederiksberg, hvor der tidligere var landbohøjskole.

Med Skov & Landskab som bruger var det oplagt, at der i forbindelse med arkitektkonkurrencen blev lagt vægt på, at der skulle indgå forskellige former for træmateriale i byggeriet.

- Brugen af træ og arkitekturen i øvrigt har i brandteknisk henseende været spændende og udfordrende, fortæller arkitekt Bente Rørbæk Jørgensen fra Rørbæk og Møller. Gennem hele byggeprocessen har hun arbejdet tæt sammen med Lemming & Eriksson A/S som rådgivende ingeniører og DBI som brandteknisk rådgiver.

”Svævende trææske”
Byggeriet omfatter en U-formet bygningsstruktur i mur med vinduer og glasfacadepartier i lette konstruktioner af træ og aluminium. Projektets store nordvendte facade er forsynet med cedertræsbeklædning, mens glasfacaderne mod syd, øst og vest solafskærmes med vandrette trælameller. Indvendigt er der anvendt træbeklædning på en stor del af væggene, ligesom der er trægulve i det meste af byggeriet over kælderniveau.

Den trefløjede bygningskrop omslutter en separat bygningsenhed, som både udvendigt og indvendigt er domineret af træoverflader. Derfor kaldes den ”trææsken” – eller blot ”æsken”. Denne bygningsdel nærmest svæver for sig selv på søjler over fællesområdet og er koblet til U-fløjene med et glastag, som overdækker de høje atriumområder, der dannes i bygningsmellemrummet.

”æsken”, som rummer auditorium, kontorer og mødelokaler, er forbundet med det øvrige bygningskompleks via åbne balkoner og trapper i atrium-rummet, der fungerer som internt forbindelses- og samlingsområde.

Den nye bygning forbindes med nabobygningen - en fredet bygning fra 1859 - via en glasgang i første sals højde.

Loftbeklædning skulle brandtestes
- Ud over det egentlige brandtekniske beregnings- og dimensioneringsarbejde blev det i forbindelse med projektet nødvendigt at gennemføre en fuldskala brandprøvning på DBI’s brandlaboratorium. Det skete for at dokumentere brandsikkerheden i forbindelse med brugen af asketræslister på blandt andet lofterne på undersiden af ”æsken”, fortæller Bente Rørbæk Jørgensen.

- Vi havde oprindelig tiltænkt, at asketræet skulle behandles med brandbeskyttende klar lak. Leverandøren tilbød imidlertid at levere træet med en brandhæmmende overfladeimprægnering – en løsning, som havde den fordel, at træets naturlige udseende kunne bevares. Brandmyndigheden på Frederiksberg krævede dog, at vi først fik brugen af ask brandmæssigt efterprøvet. Derfor måtte vi bygge et loftparti op i en prøvningsstand hos DBI, hvor den gennemførte brandprøvning viste, at materialet kunne godkendes, forklarer hun.

- De mange udfordringer har vi fået løst gennem et fortrinligt samarbejde med DBI, som vi har trukket på gennem hele projektforløbet. Dette har haft stor betydning for, at det er lykkedes os at få vores idéer igennem uden at gå på kompromis med brandsikkerheden, konstaterer arkitekten, som også fremhæver den konstruktive dialog, der har været med Frederiksberg Brandvæsen

Brandteknisk usædvanligt
Som brandteknisk rådgiver har Anders B. Vestergaard, DBI, fulgt projektet tæt.

- Set ud fra et brandteknisk synspunkt er dette byggeri både unikt og usædvanligt. Derfor har det været interessant og udfordrende at være med til at finde løsninger, der tilgodeser brandsikkerheden på de arkitekturmæssige præmisser.

Udfordringerne har i første række været den udstrakte brug af overfladebeklædninger, som ikke er omfattet af reglerne i ’Eksempelsamlingen’.
Hertil kommer de store, åbne atriumområder, flugtvejslængderne samt brugen af uklassificerede bygningsdele mellem kontorer og fællesrum. Som led i det brandtekniske dimensioneringsarbejde har vi blandt andet benyttet CFD-simuleringer af brand- og flugtvejsforhold i kritiske områder, forklarer han.

- Brandsikkerheden er projekteret efter de funktionsbaserede principper i bygningsreglementet, idet dimensioneringen er sket med udgangspunkt i eftervisning af afvigelserne fra ’Eksempelsamlingen’.

Det krævede brandsikkerhedsniveau er opnået ved hjælp af en kombination af aktive og passive brandsikringsløsninger, som vi har beskrevet i brandstrategirapporten.

Kort fortalt indgår der kompenserende tekniske løsninger i form af sprinkler-anlæg, automatiske brandalarmanlæg, automatisk brandventilation og varslingsanlæg. Hertil kommer fx sikkerhedsbelysning, nødstrømsforsyning og systemer, som sikrer, at solafskærmningen automatisk trækkes væk i en alarmsituation, så personer kan give sig til kende og kan reddes ud fra stueetagens vinduer, fortæller Anders B. Vestergaard.

Kilde: DBI