SecurityWorldMarket

15-08-2018

Skuffende resultat fra G4S

G4S tjente færre penge i første halvår, hvor marginen var under pres, og flere analytikere betegner regnskabet som svagt.

G4S' omsætning steg 0,2 pct. til 3599 mio. pund i første halvår, når man justerer for valutakursudsving. Målt i faktiske tal, oven på svækkelsen af det britiske pund, faldt omsætningen 7,5 pct. til 3672 mio. pund.

Driftsoverskuddet, PBITA, faldt 3,2 pct. på justeret basis og 10,5 pct. på ujusteret basis til henholdsvis 212 og 213 mio. pund.

Det er især i Cash Solutions-divisionen, at marginen falder på grund af øgede driftsomkostninger.

Hos canadiske RBC vurderer analytiker Andrew Brooke, at resultaterne var til den svage side. Brooke kalder det samtidig skuffende, at der er relativt høje udgifter til restruktureringer i regnskabet. G4S varslede i januar, at det ville omstrukturere forretningen i en række nye, regionale afdelinger. Det skal være med til at sikre besparelser på 100 mio. pund om året fra 2020.

Han peger dog samtidig på, at der er udsigt til et stærkt andet halvår, da forventningerne til 2018 er fastholdt. G4S-topchef Ashley Almanza fortæller i regnskabet, at nyvundne kontrakter fra første halvår giver godt momentum ind i andet halvår.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen