SecurityWorldMarket

11-08-2008

Sikring af statens flyvesikringstjeneste idriftsat

Et nyt videoovervågningssystem er leveret af SCANVIEW A/S, der yder rådgivning og projektering af ITV-løsninger.

Flyvesikringstjenesten NAVIAIR i Kastrup har valgt ny løsning til områdesikring. Løsningen er baseret på rådgivning og videoovervågningsudstyr fra SCANVIEW A/S.
"I forbindelse med Naviair's arealovervågningsprojekt faldt valget på firmaet SCANVIEW, som vi mente havde det koncept, vi søgte", udtaler teknisk leder hos Naviair Mogens Fleron Petersen.
Det nye overvågningssystem blev idriftsat i foråret og er resultatet af et tæt samarbejde mellem leverandøren og NAVIAIR - spændende fra rådgivning med on-site analyse af kameraplacering, systemdesign, installation til løbende service.
"Under hele projektforløbet har SCANVIEW løbende formået at tilpasse systemet til vore ønsker, således at vi i dag har et velfungerende overvågningssystem.
Generelt har vi haft et rigtigt godt samarbejde med SCANVIEW i hele projektforløbet", tilføjer Mogens Fleron Petersen.
Til lagring og håndtering af optagelser har flyvesikringstjenesten valgt nyeste generation recorder, DMS 240 Leonardo, fra den tyske udvikler og producent Dallmeier.
Softwarepakken giver Naviair et optimalt overblik over kameraplaceringer og hurtig samt let adgang til optagelser.
For at opnå optimal udnyttelse af Naviair's samlede sikkerhedsforanstaltninger er løsningen leveret med software, der muliggør integrering med andre sikkerhedssystemer.



Leverandører
Tilbage til toppen