"Groft sagt sker terrorsikring i Danmark, når et angreb i udlandet minder os om den risiko, der også hænger over vores lille land. I stedet for at tænke trusler og behov ordentligt igennem og lave sikringstiltag, der er tilpasset det enkelte sted, finder vi de hurtige løsninger frem. Det er derfor, vi stadig skal se på grimme granitblokke omkring Christiansborg og vade rundt om store betonklodser på Rådhuspladsen i København. Det er ikke bare skæmmende for bybilledet, men også ineffektiv terrorsikring og i værste fald farligt, når store menneskemængder samler sig på Rådhuspladsen og måske skal evakueres derfra", skriver Kasper Skov-Mikkelsen i sin leder.

"Jeg bebrejder ikke den enkelte virksomhed, og jeg er bestemt ikke ude på at nedgøre hverken politiets eller PET’s indsats. Jeg er helt overbevist om, at PET gør et stort stykke arbejde som hele Danmarks efterretningstjeneste, og politiet viste ved terrorhændelserne i København i februar 2015, at de er klar til at sætte ind, når det virkelig gælder. Problemet er vores forventninger til de to myndigheder og manglende fokus på, hvad virksomheder og myndigheder selv kan gøre for at sikre sig. For terrorsikring hører ikke under politiets arbejdsopgaver. At vi forventer, at de kan rådgive en hvilken som helst virksomhed eller offentlig forvaltning om de mest optimale sikringstiltag, er blot endnu et eksempel på, at vi forventer, at vores politi kan alt og kan nå det hele. Men vi bliver også nødt til selv at tage ansvar. Det er et basalt vilkår indenfor sikkerhed og sikring – ligesom vi selv skal sørge for ordentlige låse for at holde indbrudstyven væk, skal vi selv sørge for en ansvarlig basal terrorsikring for at holde terroristen væk, eller i hvert fald minimere skaden."

"Men hvordan gør man så? Hvor vender man sig hen, hvis man som virksomhed, myndighed, museum eller eventarrangør gerne vil tage ansvar for egen terrorsikkerhed? Man starter med en risikovurdering. Uanset om man bygger fra bunden eller har en eksisterende bygning, er der en række vurderinger, der skal laves, før man vælger sine sikringstiltag. Er jeg et oplagt mål? Er jeg lettilgængelig? Hvilke former for angreb er jeg mest udsat for? Hvor galt kan det gå, hvis jeg bliver angrebet med en lastbil, en bombe, en enlig galning med et skydevåben eller noget helt fjerde. Derefter har man et langt bedre overblik over potentielle trusler og de tiltag, der kan imødegå dem."

"Det var en meget hurtig beskrivelse af et altafgørende tiltag. Risikovurderingerne er det første og derfor det vigtigste skridt til terrorsikring, og naturligvis er det lettere sagt end gjort. Derfor går myndighederne i Norge mere systematisk til værks med terrorsikringskrav til alle offentlige forvaltninger og virksomheder med et særligt samfundsansvar. Med kravene følger både en håndbog og adskillige standarder, der skal klæde de enkelte forvaltninger og virksomheder på til at klare opgaven, herunder lave en ordentlig risikovurdering. Desværre har vi ikke noget lignende herhjemme."

"Jeg er ikke blind for, at nordmændene i 2011 fik en ganske særlig motivation for at sætte seriøst og målrettet ind og terrorsikre det norske samfund. Angrebet i Oslo og Utøya står stadig som et lysende eksempel på, hvor meget skade en enkelt gal mand kan gøre, når hans rædselsfulde handlinger kommer bag på alle. Men skal Danmark virkelig vente på en lignende hændelse, før vi kommer ud af starthullerne, eller kan vi tage ved lære af Norges eksempel? SikkerhedsBranchen har i hvert fald tænkt sig at bruge den nye norske sikringshåndbog som anledning til at opfordre politikerne til en lignende systematisk tilgang herhjemme. Imens håber jeg, at du som slutbruger vil tage et ekstra kig på terrorsikringen af din virksomhed, organisation eller offentlige forvaltning. Måske har du slet ikke en risikovurdering? Så er det på tide at komme i gang", opfordrer SikkerhedsBranchens direktør i sin leder i det kommende nummer af avisen Security User. Et gratis abonnement på avisen (og / eller et gratis abonnement på Security Users ugentlige nyhedsbrev) kan rekvireres hos redaktør Jonny Sjöberg via email jonny.sjoberg@armedia.se