Spørgsmål om sikkerhed og tryghed har i dag en meget høj prioritet, samtidig med at det kniber for staten med sine skattefinansierede ressourcer at levere resultater, som er tilfredsstillende for borgerne. En af grundene til dette er, at ideologi og tradition ofte spiller en stor rolle, når der skal træffes kriminalpolitiske beslutninger. Man forsøger at løse nye problemer med gamle metoder. Men mere politi er måske ikke altid løsningen for at imødegå en stadig mere aggressiv kriminalitet.

Politiet har længe kæmpet med knappe ressourcer, mens den private sikkerhedssektor vokser og bliver stadig mere teknisk avanceret. Det bør derfor være indlysende at gennemgå, hvordan man pragmatisk kan maksimere fordelene ved at kombinere retsvæsenets ressourcer med den styrke, som sikringsindustrien repræsenterer. Så vil der være gode muligheder for at presse kriminaliteten tilbage og øge sikkerheden i samfundet.

Brancheorganisationer spiller en vigtig rolle. Det er muligt at påvirke udviklingen med gode argumenter, baseret på forskning eller gode eksempler, når man arbejder for et øget samarbejde mellem for eksempel politi og sikkerhedsbranchen. Det er nødvendigt at turde kritisere den nuværende prioritering og komme med konstruktive forslag og tage dem op i diskussioner med relevante myndigheder, politikere og egnede mediekanaler.

Samfundet har brug for et stærkt retssystem, men løsningen er ikke kun at ansætte flere politibetjente. For det første skal vi gennemgå, hvilke oplysninger politiet skal udføre operationelt. Hvad kan andre aktører, som f.eks. sikkerhedsselskaber, gøre, så politiet kan aflastes og beskæftige sig med centrale opgaver som at forebygge og efterforske forbrydelser samt at anholde og retsforfølge kriminelle? Hvordan kan teknologien bidrage til et mere effektivt politi? At kanalisere troværdige svar på disse spørgsmål er selvfølgelig en vigtig opgave for en brancheorganisation.

Såvel i Sverige (Säkerhetsbranschen) samt i Danmark (SikkerhedsBranchen) har de store brancheorganisationer presset på og bidraget til at sikre, at sikkerhedsvirksomhederne har fået en stærkere position, og at et stigende antal politikere ser mulighederne for, at den voksende sikkerhedssektor kan bidrage til et sikrere samfund. Det er et arbejde, der skal fortsætte. I en tid, hvor de kriminelle bliver mere og mere differentierede, sofistikerede og aggressive, må vi finde ud af, hvordan omkostningseffektive sikkerhedsvirksomheder kan bidrage mere aktivt til at aflaste politiet, så vi kan få en mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Og hvordan kan den hurtige udvikling indenfor sikkerhedsteknologi bidrage til et sikrere samfund?

Et større engagement fra sikkerhedsbranchen nødvendiggør, at uddannelseskravene bliver gennemgået og måske skærpet for at imødekomme de mange udfordringer, som nye opgaver i samfundets tjeneste kan medføre. Derfor er det vigtigt, at politikerne præciserer på hvilke områder, man ser, at sikkerhedsspørgsmålene kan og bør spille en vigtig rolle. Hvordan skal man ellers kunne optimere uddannelsen?

Der er ingen tvivl om, at sikkerhedsvirksomhederne vil få mere og mere at lave i relation til trygheden i samfundet, men udviklingen på dette område går langsomt, og der træffes stadig hårrejsende politiske beslutninger i sikkerhedsspørgsmål. Et eksempel fra Danmark er, at Kriminalforsorgen sidste år blev pålagt at overtage politiets opgave med at transportere arrestanter, hvilket fik Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for Sikkerhedsbranchen, op i det røde felt. I en artikel på webportalen Securityuser.com kritiserer han det samfundsøkonomiske sløseri i, at Kriminalforsorgen starter en toårig uddannelse til formålet, når kompetente sikkerhedsfirmaer står parat til at påtage sig opgaven til en betydeligt lavere pris. Herudover vil opgaven skabe flere arbejdspladser i den private sikkerhedssektor til gavn for samfundet som helhed.

Det er den rigtige indgangsvinkel. Med tiden vil kriminalpolitikken blive mere pragmatisk og mindre ideologisk, og så vil de samfundsøkonomiske argumenter veje tungere til fordel for sikkerhedsvirksomhederne., slutter Lennart Alexandrie i sin leder i det seneste nummer af Detektor Scandinavia.