SecurityWorldMarket

17-04-2016

Schneider Electric etablerer Zone Execution Center

Schneider Electric lancerer Nordic & Baltic Zone Execution Center for selskabets større kunder i Norden og Baltikum. Organisationen, som omfatter alle virksomhedens forretningsområder, muliggør en mere smidig og effektiv projektledning med et bedre resultat for kunderne.

Schneider Electric lancerer Nordic & Baltic Zone Execution Center (NB ZEC) med det formål at tilbyde mere effektiv projektledelse, forbedre sine kundesamarbejder og give øget støtte til virksomhedens kunder i Norden og Baltikum. Lanceringen er en del af et globalt program, hvor lignende organisationer startes i alle dele af verden for at opnå en konsekvent kundeoplevelse med Schneider Electrics løsninger.

Den nye organisation, som omfatter samtlige Schneider Electrics forretningsområder, gør det lettere at udforme, gennemføre og drive integrerede løsninger inden for virksomhedens produktportefølje, for på den måde at hjælpe kunderne med at gøre deres forretning mere effektiv og bæredygtig.

— Vore kunders feedback er fantastisk vigtig for os, og det er en af de vigtigste grunde til, at vi nu lancerer Zone Execution Center. Via ZEC vil vores kunder få adgang til det højeste kompetenceniveau overalt i Norden og Baltikum, uanset forretningsområde eller markedssegment. Det skaber både en mere effektiv og mere præcis projektledelse, samtidig med at Schneider Electric konsekvent kan levere projekter af høj kvalitet i hele regionen, hvilket sikrer succes for kundeprojekterne, siger Flavio Santos, Vice President for Nordic & Baltic Zone Execution Center.

Lokale teams i de nordiske lande vil udføre arbejdet inden for rammerne af Zone Execution Center, mens projekthåndtering, centrale funktioner, senior kompetence og strategisk planlægning vil blive udført på nordisk niveau.

Schneider Electric skaber desuden et netværk af alle de 17 eksisterende Zone Execution Centers i verden, hvilket muliggør en konsekvent projektgennemførsel og deling af ekspertise inden for samtlige geografiske områder. Dette indebærer, at Schneider Electrics kunder får en smidig adgang til en central hub med fælles kontaktpunkt, uanset om projektet gælder kommercielle ejendomme, industri, datacentre, eldistribution, energieffektivitet eller nogen af Schneider Electrics komplette løsninger for bæredygtig forretning.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen