SecurityWorldMarket

02-10-2016

Sådan ser IT-beslutningstagere på truslerne fra cyberkriminelle

Kun en femtedel af IT-beslutningstagerne i store, multinationale virksomheder er overbevist om, at deres organisation er helt forberedt til truslen fra cyberkriminelle. Ifølge ny forskning fra BT og KMPG føler de allerfleste virksomheder sig begrænset af reguleringer og resurser samt føler sig afhængige af eksterne virksomheder i forbindelse med at håndtere angreb.

Rapporten 'Taking the Offensive – Working together to disrupt digital crime' konstaterer, at samtidig med at 94 procent af IT-beslutningstagerne er bevidste om, at netkriminelle afpresser og bestikker ansatte for at få adgang til virksomheden, medgiver omtrent halvdelen (47 procent), at de ikke har en strategi for at forhindre dette.

– Det er på tide at tænke anderledes om cyberrisici – hold op med at tale om simple hackere og forstå, at vores virksomheder bliver måltavler for hensynsløse forbrydere med forretningsplaner og omfattende resurser, der har til hensigt at udføre bedrageri, afpresning eller tyveri af dyrt erhvervede firmahemmeligheder, siger Paul Taylor, UK chef for Cyber Security, KPMG.

I rapporten konstateres det også, at 97 procent af de adspurgte har oplevet et cyberangreb, og halvdelen af dem rapporterer en stigning i løbet af de seneste to år. Det konstateres også, at virksomheder i større udstrækning er begyndt at udnævne Chief Digital Risiko Officers (CDROs), som kombinerer digital kompetence med et højt niveau af lederevner. 26 procent af de adspurgte bekræfter, at en CDRO allerede er udnævnt i virksomheden.

Rapporten slår til lyd for behovet for justerede IT-budgetter. 60 procent af de adspurgte beslutningstagere siger, at deres organisations IT-sikkerhed finansieres af det centrale IT-budget, og halvdelen af disse anser, at pengene burde komme fra et separat sikkerhedsbudget.



Leverandører
Tilbage til toppen