SecurityWorldMarket

01-05-2014

Ruko vil med ny dørlukker hæve standarden for funktionalitet og komfort

Den nye dørlukker DC700 leveres med CAM-komfort teknologi, og designet er enkelt og stilrent. CAM-komfort teknologien bevirker, at modstanden fra dørens vægt bliver lettere, og derved får man nem adgang igennem døren. Derudover er dørlukkeren CE mærket og godkendt til branddøre efter de rette standarder.
Dørlukkeren kan anvendes til enkeltdøre og dobbeltdøre — og det er både med og uden ABDL-tilslutning. Den kan monteres på hængselsiden og modsat hængselsiden, på henholdsvis dør og karm. Samtidig har dørlukkeren en indbygget højdejusterbar akselforlænger. Som standard kan akslen forlænges helt op til 14 mm, hvilket gør dørlukkeren mere fleksibel og brugervenlig.

Man monterer DC700 med en glideskinne. Langhullerne i glideskinnen gør installationen lettere, og alt kan hurtigt justeres ind. Dørlukkeren kan bruges til dørbredder fra 950 mm og helt op til 1400 mm, og kan håndtere op til 120 kg. Derudover har DC700 justerbar hastighed, sluttryk, åbningsbremse samt lukkeforsinkelse.

Og med DC700 er det altid muligt at finde en løsning som passer til individuelle behov og ønsker.
 


Leverandører
Tilbage til toppen