09-03-2012
Rationel varsler skidt nyt til indbrudstyvene
Han fortæller, at de nye cylindere skal monteres over dørgrebet i stedet for under, og at de bliver udstyret med koniske rosetter eller langskilte, der er med til at øge sikkerheden yderligere.
De nye rosetter og langskilte skråner ganske svagt udad – kun lige nok til, at en rørtang eller andet værktøj vil glide af, hvis man forsøger at tage ved dem for at vride dem af. Derudover har besætningerne stor materialetykkelse omkring fastgørelsespunkterne, der sammen med de gennemgående monteringsskruer gør det ekstra svært at få adgang til cylinderen.
- Det er en ret stor ændring i vores produktlinje, som vi glæder os til at præsentere for vores kunder, siger Mads Rauff og fortæller, at de gamle dråbeformede cylindere udgår, men stadig kan leveres til servicesager.
Samtidig varsler Rationel godt nyt til feinschmeckere og folk med hang til gennemført design. Vinduesproducenten har nemlig lanceret en ny, arkitekttegnet grebsserie, der passer til samtlige vinduer og døre og sikrer identiteten fra kælderdøren til vinduet på kvisten.
Kilde: MesterTidende

















