Kasper Skov-Mikkelsen skriver i sin leder:
"En måned før jul sidste år skrev ledelsen af Bankernes Kontantservice (BKS) rundt til aktionærerne, men ikke ligefrem med en julegave. Budskabet var, at BKS behøvede en ekstra kapitaltilførsel i form af et engangsbeløb plus ekstra indbetalinger de næste tre år. Oveni hævede selskabet så sine priser.

BKS er ikke noget helt almindeligt selskab. Bag det står alle bankerne, også Nationalbanken, der med en aktieandel på 25 procent kan imødese en samlet regning på knap 100 millioner kroner på grund af julebrevet.

Det er en god aktionær at have med i selskabet, men er det rimeligt, at den private del af værditransportbranchen i bogstaveligste forstand skal konkurrere mod statskassen? Branchens to store private har skabt overskud i samme periode, hvor BKS har tabt 180 millioner kroner, men kan det fortsætte, når konkurrenten kan få millioner fra statskassen, direkte via Nationalbanken og indirekte i form af de bankpakke-støttede øvrige aktionærer? BKS særlige ejerkonstruktion betyder også, at selskabets største enkeltaktionær (Nationalbanken) direkte eller via BKS bestemmer spillereglerne på markedet, herunder tildeling og placering af bankdepoter.

Her er BKS virkelig blevet favoriseret. De nationalbankdepoter, der findes i Danmark, og som drives af private værdihåndteringsvirksomheder, og som er en stor fordel for den virksomhed, der driver dem, er af Nationalbanken tildelt BKS. Det har vist sig endog meget vanskeligt for de øvrige aktører at få tildelt et nationalbankdepot. Det kræver en såkaldt sponsorbank og en "tilladelse" fra Nationalbanken, men da alle bankerne er med i BKS, og Nationalbanken også er det, er de øvrige aktørers problem måske ikke nogen stor overraskelse.

Nationalbanken er også en god aktionær at have med, når BKS skal skaffe kunder uden for bankverdenen. Signalværdien er åbenlys. Derfor nævnes ejerskabet også i BKS præsentation af selskabet på dets hjemmeside. Om det skaffer kunder nok, er et spørgsmål. Måske er de private kunder for dyre. Det ser ud som om selskabet kører med én pris internt mellem aktionærerne, og en anden pris for eksterne kunder, og at denne måske er sat for lavt.

Forhistorien for BKS er relevant viden, når man diskuterer selskabets placering og ageren på markedet. Da bankerne og Nationalbanken begyndte drøftelserne om selskabet, var der en række voldsomme røverier mod værditransporter.

Men mens Nationalbanken og de private pengeinstitutter drøftede fælles transportselskab, intensiverede værditransportørerne og politiet samarbejdet om sikkerheden, og der blev desuden under Nationalbankens ledelse lavet en dansk standard for værditransportører og værdicentre. Da Nationalbanken og pengeinstitutterne så efter års overvejelser stiftede BKS, var problemerne med røverierne kommet under kontrol. Der har ikke været et røveri mod en værditransport de sidste to år - og det sidste var i øvrigt mod BKS!

Det betyder, at en væsentlig del af grundlaget for at starte BKS er væk. Udviklingen har overflødiggjort Nationalbankens deltagelse i BKS. Sikkerhedsproblemet var det eneste rimeligt brugbare argument.

SikkerhedsBranchen har diskuteret sagen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men vi må konstatere, at det hidtil har været umuligt at få styrelsen til at behandle sagen seriøst. Nationalbanken synes nærmest en hellig ko. Styrelsen har tilsyneladende slugt råt, hvad der kommer fra Nationalbanken. Den har i hvert fald ikke testet Nationalbankens udmeldinger hos SikkerhedsBranchen eller de andre aktører på markedet. Styrelsen har heller ikke på anden måde søgt indsigt i markedet hos de andre aktører eller SikkerhedsBranchen.

Det er ikke seriøst, og det er imod EU-retten, fordi der er tale iom en konkurrencebegrænsende aftale med det klare formål, at de danske pengeinstitutter monopoliserer al værditransport i Danmark - med den danske stat som deltager via Nationalbankens markante medejerskab af BKS.

Det er en sag, hvor det sidste ord absolut ikke er sagt. Alle muligheder skal afprøves", slutter Kasper Skov-Mikkelsen.

Et gratis abonnement på avisen SecurityUser (4-6 gange årligt) kan tegnes ved henvendelse til jonny.sjoberg@armedia.se