Justitsminister Søren Pind (V) har besluttet, at de systematiske lovbrud ikke skal have følger for nogen ansatte i PET, skriver Politiken.
Hverken Søren Pind eller PET ønsker at svare på, hvor mange danskere PET ulovligt har registreret.
»At et så omfattende lovbrud tilsyneladende ikke får større konsekvenser, kan ses som et eksempel på, at anything goes, når det handler om rigets sikkerhed og bekæmpelse af terror,« siger lektor ved RUC og ekspert i forvaltningsret Pernille Boye Koch til Politiken.
PET og Skat afbrød i august sidste år samarbejdet om udveksling af flypassagerers oplysninger på grund af ' usikkerhed om hjemmelsgrundlaget' efter mindst ti års samarbejde på området.
Det har justitsminister Søren Pind oplyst i en række svar til Folketinget.
Kilde: Politiken

















